Tag Archives: Rolex

ET ROLEX TIL 8,5 MIO KRONER?

Selv for et Rolex er det mange penge, men denne Daytona ’Paul Newman Dial’ er helt speciel, for der er kun fire andre kendte eksemplarer af netop denne model …

 

Hvis nogen troede markedet for klassiske biler var ved at gå bananas, så er det intet mod markedet for klassiske ure. Et Rolex, der havde tilhørt Paul Newman, blev for nylig solgt på auktion i New York for 17,8 millioner dollars — eller 116 millioner kroner — fordi der ikke blot var tale om et Daytona med den eftertragtede ‘Paul Newman-dial’, men selve det ur, Paul Newman selv havde gået med, og som han fik af sin kone, der havde skrevet en besked på bagsiden.

04-singer-dynamics-lightweighting-study-1

BILER Porschegasme …

Anledningen var at Paul Newman havde kastet sig over sin lidenskab for motorløb. Han begyndte at køre racerløb for alvor da han var fyldt 46 år, og kørte sit sidste løb da han var fyldt 70 år og 80 dage hvilket var ny rekord på det tidspunkt.

https_blogs-images.forbes.comcarolbeslerfiles201710square-1
Paul Newman med det selvsamme ur som blev solgt for over 100 millioner kroner …

Set i det lys er dette Rolex Daytona en ren foræring til blot 8,5 millioner kroner. Der er dog stadig tale om et ur, som vil pryde enhver samling, da det ikke kun er en ‘Paul Newman-dial’, men et i 18-karats guld. Lige præcis denne model, Ref. 6264, blev kun fremstillet i tre år fra 1969 til 1972, inden Rolex introducerede deres Oyster-urkasse og modellen blev sendt på pension.

https_blogs-images.forbes.comcarolbeslerfiles201710caseback

Inskriptionen på bagsiden af Paul Newmans’ Daytona fra Joanne Woodward om at han skal køre forsigtigt

Hvor mange der findes af denne model vides ikke, for ironisk nok solgte de aldrig ret godt. Rolex nedværdiger sig ikke til at svare på spørgsmål om den slags, men dem der ved lidt om den slags, siges at man kun kender til fire andre eksemplarer af 6264, hvilket gør det her til den femte.

For dem, med tilstrækkelig dybe lommer, kan man se nærmere på uret her.

DustyLamborghini_Reddit_autoblog_news

BILER Bedstes glemte Lambo

APPLE SLÅR SCHWEIZERURET

Ingen i den schweiziske urindustri tror på, at Apple Watch for alvor kan true de store schweiziske urmærker som Rolex og TAG Heuer. Men i sidste kvartal af 2017 overgik salget af Apple Watch salget fra samtlige urfabrikanter i Schweiz tilsammen, og nogen taler om et nyt ‘Nokia-moment’

 

Disruption kommer i mange størrelser, og kun Uber og Airbnb. I sidste kvartal af 2017 solgte Apple for første gang flere Apple Watch end der blev solgt armbåndsure fra samtlige urfabrikanter i Schweiz. I første kvartal af 2016 blev der solgt 1,5 millioner Apple Watch, mens der blev solgt 5,9 millioner schweizerure — men i sidste kvartal af 2017 var Apple foran med to millioner enheder.

Ganske vist blev Apple hjulpet af at kunne pakke et ur og en ny iPhone sammen, hvilket boostede salget, men samtidig skal man huske, at Apple er én fabrikant som sælger flere enheder end samtlige urfabrikanter i Schweiz, og set i det lys, så begynder tendenserne for alvor at bevæge sig den forkerte vej for de legendariske mekaniske ure fra alpelandet.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0Nzg0Njg7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiI1MDI4NmRlMTk1OWE5ZmU0ZjdkZjZmMDBmM2ExOWU0NGU5NWUwOTJlIjt9

 

BILER Stratos vender tilbage

Selv dem der går med Rolex har en vane med at bruge deres telefon når de skal se hvad klokken er. Sådan har det været længe, og måske er det derfor at urfabrikanterne i Schweiz i mange år har vendt sig mod high-end markedet. Problemet er naturligvis at markedet bliver mindre, jo højere priserne bliver. Der er ikke mange schweizerure i prisklassen 5-10.000 kroner, og faktisk er det tyndet gevaldigt ud selv op til 50.000 kroner i de seneste årtier.

Den lavere del af markedet er dog den, som Apple æder lige nu — fra 2014 til 2016 faldt indtjeningen i en af verdens største urfabrikanter, Fossil Group, fra 377 millioner dollar til 79 millioner dollar. I Schweiz mener de fleste iagttagere dog at det er urealistisk at Apple nogensinde kan true giganter som Rolex eller TAG Heuer — mens andre nævner, at det var sådan Nokia betragtede den første iPhone i sin tid, og det var som bekendt en fejl.

brikk_lux_apple_watch-1024x609

Hvis du ikke valgte et Apple Watch, fordi det ikke var bling nok, så bare rolig — det problem er ved at blive løst

Samtidig er premium-markedet faldet skarpt siden 2014, hvilket også hænger sammen med den nye skrappere lovgivning om korruption i Kina, hvilket har betydet færre kostbare gaver til korrupte embedsmænd, hvilket har betydet færre kostbare ure fra Schweiz (Rolls-Royce og Bentley har også mærket et fald i efterspørgslen …).

All-New Hyundai i30 N (1)

BILER Helvedes hot Hyundai

Selv om urindustrien holder af historien om, at de rider på en bølge af succes, så er sandheden nærmere, at mange af de mindre eksklusive urmærker er ved at æde hinanden. Der er ganske enkelt færre og færre penge i at fremstille kostbare mekaniske ure, til et marked, som snart kun består af en lille gruppe lidenskabelige tilhængere (og de lidenskabelige tilhængere har desværre alt for ofte mere lidenskab end penge).

Schweizisk urindustri har været truet før, som under quartz-revoutionen. Men den trussel de ser mod nu er mere alvorlig end nogensinde, for når markedet bliver mindre, vil priserne blive presset yderligere i vejret, og en dag er der ganske enkelt ikke kunder nok, og mens den konservative indstilling fra urfabrikanterne længe har været deres aldelsmærke, kan det hurtigt blive et problem, i en verden som forandrer sig. Lige nu er vi på første generation af Apple Watch, men hvad med generation tre, fire og fem? Det siges at Rolex aldrig vil fremstille et smartwatch. Lad være og blive alt for overrasket, hvis det sker alligevel.

 

LÆKKERIER FRA LONGINES

Der findes mange vintage-inspirerede ure, men Longines trykker på alle de rigtige knapper med den nye Aviation Big Eye, der er et reissue af en militærmodel fra 70’erne

 

Har du glemt Longines? Det er synd, for det schweiziske urmærke har eksisteret siden 1832, og selv om man undervejs har haft både op- og nedture, så eksisterer mærket stadig i bedste velgående. De seneste år har man haft stor succes med vintage-inspirerede modeller, og nu har man så sendt en ny model på markedet inspireret af 70’erne kaldet Longines Aviation Big Eye.

ss-03-1

BILER Den danske nyhed på Frankfurt

Ifølge Longines selv er det et reissue af i model fremstillet til militæret i 1971, hvilket ses på minuttælleren som er større end de øvrige sub-dials på skiven, så den er nemmere at aflæse — og det er også her navnet ‘Big Eye’ kommer fra. På samme måde er urskiven forsynet med ganske store arabiske tal, som dermed er nemmere at aflæse i mørke mod den sorte skive.

113865-honda-urban-ev-concept-unveiled-at-the-frankfurt-moto-1

BILER Hondas retro-fremtid kommer i produktion

Urkassen er i den voksne størrelse 41 millimeter og hjertet er Longines Cliber L688 automatic værk, mens det hele rundes af med rustikt udseende læderrem. Der findes masser af vintage-ure, men det er få af dem der synes så velkomponerede som Big Eye, specielt når man tager prisen i betragtning, for den ender lige under 20.000 kroner.

YACHTMASTER MED MERE BLING

For den der havde mod på et Rolex Yacht-Master, men gerne så at det havde lidt mere bling, der har Rolex en farverig nyhed på vej

 

Rolex Yacht-Master blev introduceret helt tilbage i 1992 og er en af grundstenene i Oyster-kollektionen, der gennem årene er lanceret i både 35, 37 og 40 millimeter, og senere suppleret af Yacht-Master II. Nu har Rolex så introduceret en ny variant for dem, der gerne ville have et Yacht-Master, men savnede lidt mere bling.

Volvo-Concept-Coupe-1

BILER Volvo vil konkurrere med Tesla

Designet er som vi kender det, men der er sket noget nyt på urkransen, som nu er dekoreret med 32 safirer, otte tsavorites og en diamant. Selve urkassen er stadig i 18 karats Everose — Rolex særlige rødguld — og i 40 millimeter. Modellen kommer stadig med den særlige gummirem med en kerne af titanium med Oysterlock-spænde i Everose.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjEzOTAxMjI7czoxOiJ3IjtpOjEyODA7czoxOiJoIjtpOjk2MDtzOjE6ImMiO2k6MTtzOjE6InMiO2k6MDtzOjE6ImsiO3M6NDA6ImQ1ZDkzNzg5NDcyODI1YWI3ODM1OWNmMDU0OWYxNTNkZDExM2Q5OWMiO30=

BILER Saab vender tilbage

Det er en fræk kombination, selv om den nok ikke er for alle, og udstyret med en caliber 3135 og som altid vandtæt ned til 100 meter. Og prisen? Den kendes ikke endnu.

BLACK OPS FRA BAMFORD

Bamford Watch Department er på spil igen, denne gang med helt sorte udgave af Rolex Submariner og Deepsea,i en ny limited edition kaldet Black Ops

 

Bamford Watch Departments seneste kreation er inspireret af de mystiske og hemmelige operationer fra denne verdens regeringer, kendt som “Black Ops”, og er udført på Rolex Submariner og Deepsea. Bamford er også kendt for at have skabt et Mickey Mouse-Rolex, samt at have re-introduceret den legendariske ‘Paul Newman Dial’ på det nye Daytona.

bamford-rolex-explorer-daytona-heritage-edition-1-1367x1200-1

 

URE Paul Newman Dial fra Bamford

Som sædvanlig har Bamford benyttet de seneste tekniske landvindinger, og naturligvis farven sort. Matfort faktisk. Urskiven har ingen tal på nogen af modellerne, mens urkransen har fået samme rå sorte look som resten af uret. Eneste farve er den røde markering klokken 12.

img_4409

GADGETS Ny bog om Bang & OLufsen

Både Submariner og Deepsea benytter Bamfords egen ’military grade’ titanium coating, så de burde kunne modstå alt hvad du måtte udsætte dem for, og der bliver kun fremstillet 25 eksemplarer af hver model, så det gælder om at være hurtig, hvis du vil gave fingre i én af dem. Og hvis ikke det lykkedes, så er Bamford meget fleksible. Det er faktisk muligt at møde op med et Rolex, og fortælle præcis hvad det er, du ønsker at få lavet. Så kan du designe et Rolex helt efter dit eget hoved. Der kan dog, som vi har bemærket tidligere, være lidt lidt problemer med service, da Rolex forhandlere kun må røre ved ure, der er helt originale. Men i følge Bamford kan de sagtens servicere deres egne ure — men det kræver du tager til London…

singer-porsche-911-fiona-4

BILER Porsche-porno fra Singer

PAUL NEWMAN FRA BAMFORD

Et Rolex Daytona “Paul Newman Dial” er den mest eftertragtede af Rolex vintage-modeller, men for den, der vil have den klassiske stil med det morderne urværks bekvemmeligheder, har Bamford en løsning

 

Den legendariske “Paul Newman Dial”-version af Daytona (ref. 6240 og 6263) er det mest eftertragtede af de klassiske Rolex-modeller, som opnår priser på syv-cifrede beløb når de kommer på auktion. Men fordi modellen er på 60’erne så er den i den kun 36 millimeter med det mekaniske værk som skal trækkes op hver dag, og så er der sandsynligvis flere forfalskninger end ægte “Paul Newman Dial” i omløb.

screen-shot-2016-09-12-at-2-38-42-pm-1

BILER Skøn retro fra Caterham

Bamford er specialister i at lave customiserede Rolex-modeller, og tager den nye Daytona og ændrer den, så man får den klassiske stil med det moderne Daytonas bekvemmeligheder. Modellen fås både med sorte/hvide og den hvide/sorte skive med det særlige design, der gjorde Paul Newman-modellen unik i Rolex historie. Prisen er 154.000 kroner, hvilket stadig en hel del mindre end en ægte Paul Newman. En nyhed i år er Bamford Heritage Bicolour Paul Newman Daytona som tilfører guld på lænke og visere, som matcher det klassiske design.

unavngivet-1

Til venstre den originale Paul Newman Dial og til højre Bamfords fortolkning baseret på det nyeste Rolex Daytona

Bamford har en hel serie af Heritage-modeller, som Explorer I, der er inspireret af Explorer I 6350, med en helt særlig skive og guld på visere og timemarkeringer. Samtidig bevares 3-6-9 designet fra den klassiske version.

444839f4-3b96-42d9-9dd1-3ead7d6ab0a9_teaser_original_720x1_5

BILER Volkswagens dødskys til Tesla

Hvorvidt et Rolex fra Bamford holder sin pris lige så godt som et originalt Rolex er et åbent spørgsmål. Men for den der gerne vil have den klassiske stil, eller blot noget som skiller sig ud nede i golfklubben, er Bamford-modellerne oplagt. Man skal dog huske, at det kræver et besøg hos Bamford i London når uret skal til service. Rolex autoriserede forhandlere må ikke røre ’custom’ modeller, fordi … nå ja, Rolex.

Du finder Bamford Watches her.