Tag Archives: Singer

PORSCHE 930 + F1-MOTOR = ****!

I 80’erne byggede McLarens F1-team en Porsche 911 prototype udstyret med den samme turbo V6 fra TAG-Porsche de benyttede i F1-racerne. Nu bygger Lanzante så 11 eksemplarer af 930 Turbo den samme motor, blot fordi de kan!

 

Forestil dig en Porsche 930 Turbo med en F1-motor, og ikke bare en hvilken som helst F1-motor, men en af de Porsche-TAG F1-motorer som McLarens F1-team brugte til at vinde 25 løb med, før McLaren blev den der orange klat nede bag i feltet, hvis primære funktion er som et sted Fernando Alonso kan brokke sig, uden nogen behøver sidde ved siden af ham. Fra 1984 til 1987 byggede Porsche en 1,5-liters turbo V6 med navnet TAG-Porsche TTE P01 som blev benyttet i McLaren MP4/2 og MP4/3. I kvalifikationstrim leverede den mere end 1.000 hestekræfter, hvilket blev skruet ned til 750 hk i selve løbet. I de første tre år leverede maskineriet to VM-titler for konstruktører og tre for kører til Alain Prost og Niki Lauda.

IMG_0008

BILER Volvo på budget

Dengang byggede McLaren en Porsche 930 prototype med TAG-motoren, men gemte den så langt væk, at den kun eksisterede som et rygte, indtil McLaren udstillede bilen i lobbyen i deres nye Technology Centre i Woking. Det var uden tvivl der at den fangede Lanzantes opmærksomhed — det var dem, som præparerede den McLaren F1 GTR sponsoreret af Veno Clinic som vandt Le Mans i 1995, og dem som byggede den gadelegale udgave af McLaren P1 GTR.

McLaren havde åbenbart 11 af de gamle TAG-motorer på lager, og dem har de solgt til Lanzante, som har tænkt sig at proppe dem bag i lige så mange Porsche 930 Turbo. Faktisk viste man modellen frem til Porsche-festen Rennsport Reunion i Laguna Seca, selv om den nyhed forsvandt i begejstringen over den nye Porsche 911 Moby Dick.

Akkurat som den oprindelige McLaren-Porsche prototype, er der intet som afslører Lanzantes Porsche udvendigt, udover lidt andre karrosseridele og et sæt RUF-fælge. Indvendigt er den også diskret, og eneste synlige forandring er de dybere sæder, men se på instrumentbordet, og det er tydeligt, at et eller andet er galt, for omdrejningstælleren går nu til 9.000 o/min.

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE1Mzk1Mzc7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiIxNmIxMjc2NzUyNmUxMDk1YzE3ODFlYzJkMWY4OTcwZWJkMmU2Y2NhIjt9-1

BILER Moby Dick vender tilbage

Det er Cosworth som restaurerer motorerne, og udstyres med en lille messingplade som viser motorens racerhistorie. Det vides endnu ikke hvor meget ydelsen bliver, selv om der nok ikke er nogen tvivl om, at den drosles en del ned. Det vides heller ikke om bilerne bliver lovlige til brug på offentlig vej (hvilket ville ødelægge lydsporet …). Men en klassisk 930 Turbo med en F1-motor? Selv en Singer synes at blegne …

 

PORSCHEGASME

Singer har nu endelig præsenteret det Dynamic Lightweigthing Study de har skabt sammen med F1-teamet Williams som med en vægt på 980 kg og 500 hk fra en sugermotor skabt med legenden Hans Mezger, tager verdens mest perfekte Porsche til den uundgåelige kulmination

 

Hvis du har penge nok og en Porsche 964, så kan du bede Singer om at lave noget særligt ud af den. Singer tog kontakt til Williams Advanced Engineering og i løbet af to år skabte de Singer DLS (for Dynamics and Lightweighting Study). Resultatet er en 964 som har fået barberet vægten ned til 980 kg og kræfterne op til 500 hk.

IMG_7933

BILER The Stinger

Singer og Williams arbejdede sammen med Porsches motor-legende Hans Mezger, der skabte den såkaldte “Mezger engine” som vand Le Mand i 911 GT1 i sin tid og senere blev benyttet i 997- og 996-generationen af 911 GT3. Den 6-cylindrede boxer som de skabte til Singer DLS er modificeret med dobbelte overliggende kastaksler, ventiler i titanium, lettere gasspjæld, et nyt smøresystem og F1-inspirerede fuel injectors, og de 500 hk ankommer først ved 9.000 o/mim. Og en forkortet Hewland-gearkasse har gjort det muligt at rykke maskineriet længere ind mod midten af bilen.

57-singer-dynamics-lightweighting-study-1

Williams sende karrosseriet gennem den samme analyse af computational fluid dynamics so bruges til F1-racerne for optimere aerodynamikken, og eliminerer lift på forakslen (et klassisk 911-problem …) mens kanaler i taget optimerer luftstrømmen og ducktail spoileren.

Yema-Superman-Heritage-2018-reedition-automatic-ETA-4

URE Vintageur på budget

Med designet har Singer bevæget sig videre end den ‘normale’ model, for DLS er langt mere aggressiv både ud- og indvendig, selv om den ikke kunne være andet end netop en Singer. Karrosseriet er naturligvis helt i kulfiber og Williams har jagtet overflødig vægt alle steder. Der vil blive fremstillet 75 eksemplarer i alt, og på Goodwood Festival of Speed vil det være muligt at se en køre og en anden udstillet mellem seks andre Singer solgt på det engelske marked.

Ingen tvivl om at verden har mere brug for Singer nu end nogensinde før, hvor selv Porsche har besluttet sig for at lancere en 911 med hybrid …

 

SINGER MØDER WILLIAMS F1

Vi har vidst et stykke tid at Wiliams Engineering arbejdede på en ny 6-cylindret boxermotor til Singer, og nu har vi endelig set de første billeder af den bil, som den nye 500-hestes maskine skal benyttes i …

 

Det er et par måneder siden de første billeder dukkede op af en 6-cylindret boxermotor som Singer havde udviklet sammen med Williams Engineering, der er den tekniske afdeling af Williams F1. Nu kan vi endelig se hvad det var den motor skulle bruges til, nemlig en ny model fra Singer, som får den helt nye 500-hestes sugemotor udviklet af F1-teamet.

Mens udgangspunktet er en 964-generationen af Porsche 911, så er der ikke meget tilbage af det udover den ikoniske 911-form. Den har det klassiske look vi kender fra Singer, men den er også blevet en hel del mere muskuløs — som ducktail-spoileren, diffuseren bag og de meget brede skærme.

zero-ts-1-1

BILER 1.000 km rækkevidde i en Tesla

Som altid med Singer er bilen fyldt med små detaljer, som den måde den øverste del af bagruden faktisk former en spoiler, de nye baglygter som både er klassiske og moderne samt dørhåndtagene — der nu er halve, som på et gammelt køleskab — eller insugningen til motoren som passerer gennem de bagerste sideruder.

Interiøret er også en blanding af det moderne og det klassiske. Sæderne har klassiske metalringe og instrumentbordet er renset for overflødige detaljer. Samtidig er der brugt rigeligt med kulfiber og alting har en skulpturel kvalitet, mens gearskiftet er helt åbent.

Præstationerne for den ny Singer kendes endnu ikke, men i det, der ligner en meget let bil (karrosseriet er kulfiber), vil de 500 hk have let spil. Det største problem er nok prisen. En Singer koster allerede i omegnen af fire millioner kroner, og der er nok ingen tvivl om at denne version bliver væsentlig dyrere.

4-1

BILER Lamborghinis første elbil

Ak ja, tænk at der var nogen som betalte en million dollar for en ny 911 R, når de kunne have fået sig en Singer …

VERDENS FINESTE 911

Den mest utrolige Porsche 911 fremstilles ikke af Porsche, men af den lille amerikanske specialist Singer i Californien, og her er deres seneste kreation, der er blevet døbt ’Fiona’

 

Porsche 911 er et ikon, der har været i produktion siden 1963, og de klassiske modeller koster mindre formuer i dag. Men den fineste Porsche 911 bliver ikke lavet af Porsche, men af den amerikanske specialist Singer, som en fusion af alt det bedste fra 911-historien, kombineret med den mest moderne teknologi — som den særlige 6-cylindrede boxermotor forfinet og bygget af Cosworth, til karrosseriet, der tager de klassiske former og forvandler dem til en kærlig karrikatur, men er skabt helt i kulfiber.

p90232967-highres-1
BILER Nu kommer BMW X2

Den seneste kreation fra Singer Vehicle Design er denne — som er blevet døbt Fiona, i en klassisk navyblå lakering, med et interiør i vævet mørkebrunt læder. Resultatet er det, der for mange er verdens mest eftertragtede sportsvogn, for Singer tager en Porsche 911, og gør den til et mesterligt kunstværk.

bamford-rolex-explorer-daytona-heritage-edition-1-1367x1200-1

URE Ny Paul Newman Dial fra Bamford

Den slags er ikke helt billigt, naturligvis. Prisen er omkring en halv million dollars, små 3,3 millioner kroner, og dertil kommer så prisen på den 911, du skal bruge som donorbil, samt den lille mellemregning med SKAT bagefter. Men man har lov at drømme naturligvis…

Hvis du vil se Singers øvrige kreationer, så findes de her