Tag Archives: Suzuki

MACHO FOR NOT MUCHO

Den lille Suzuki Jimny er en ægte offroader med chassisramme og firehjulstræk, men i Black Bison-udgaven bliver den en hel del mere macho at se på, trods den beskedne størrelse

 

Den lille Suzuki Jimny er på vej tilbage til det danske marked, og nu er den første ‘tuner’-version præsenteret, i form af specialistens Wald’s Black Bison-udgave. Nå ja, ‘tuner’ er måske så meget sagt, for den 1,5-liters motor har stadig 100 heste, men resten er blevet gjort så macho, at den mere ligner en Mercedes G-klasse.

1987-ferrari-f40-lm-1 (9)

BILER En ganske særlig F40

Wald har gjort alt hvad de kunne på designet, fra store hjul og sidepipies, til ekstra LED-lamper og grovkornede skærme. De to solide indsugninger i motorhjelmen er uden tvivl alt for store til den lille motor nedenunder, og om noget vil den velvoksne spoiler reducere tophastigheden, men det er naturligvis ikke det, der er pointen.

ducati-mig-rr-e-mtb-1

GADGETS En Ducati elcykel

Modellen blev præsenteret i Osaka i Japan til den årlige biludstilling, men der meldes intet om hvorvidt den kommer i egentlig produktion. Sandsynligvis vil Wald sælge delene til Jimny-ejere, som så selv kan modificere deres bil efter behov. Går du hele vejen med et Black Bison-kit, er der ingen tvivl om, at selv G-klasse ejerne lige vil kigge en ekstra gang …

JIMNY VENDER TILBAGE!

Husker du Jimny, Suzukis lille minioffroader var opbygget med både firehjulstræk, fordelergear og chassisramme? Nu er der en ny generation klar og med lidt held kommer den også til Danmark

 

Husker du Suzuki Jimny? Den nuværende version har faktisk været i produktion siden 1998, men nu er der endelig en ny generation på vej. Det er muligvis den mest firekantede offroader siden Mercedes G-klasse, og den er stadig ikke meget større end en Fiat Panda. Og det er en rigtig offroader, hvilket kan ses på opbygningen med chassisramme samt stiv bagaksel og langsliggende motor, hvilket får Jimny til at skille sig ud fra resten af pseudo-offroad-crossover-mini-SUV-feltet. Eller hvad vi nu skal kalde dem …

2019-suzuki-jimny-7

Jo, Jimny er stadig 100 procent offroader med en selvstændig chassisramme og stiv bagaksel

Indvendigt er der spor af den nye generation af Suzuki-modeller, men med et noget mere rustikt look, ligesom de fleste knapper ser ud som de kan betjenes med handsker på. Endnu ved vi ikke noget om hvilken motor modellen udstyres med, udover at den tydeligvis har fire cylindre. Der har været rygter fremme om hyridteknologi, men mon ikke Suzuki satser på en 4-cylindret sugemotor?

tesla-model-s-shooting-brake-remetzcar-12-1

BILER Hvad med en Tesla stationcar?

Ifølge Suzuki er der frem til marts 2018 solgt 2,8 millioner Jimny på verdensplan, selv om modellen ikke har været på det danske marked i mange år. Om der er planer om at tage den nye model hjem vides ikke på nuværende tidspunkt.

2019-suzuki-jimny-6

Interiøret er blevet mere moderne, men kald det bare rustikt, der er der ingen som vil opfatte forkert

2019-suzuki-jimny-8

DEN DANSKE NYHED PÅ FRANKFURT

Der er en ny Suzuki Swift, og det betyder at der er en ny Swift Sport, der bliver den første med turbomotor, som lover 0-100 km/t på under otte sekunder, en egenvægt på 975 kg og en pris selv danskere har råd til

 

Danske bilafgifter er ligesom med vejret — alle snakker om det, men ingen gør noget ved det. Altså udover at snakke om det, så bilbranchen lukker ned, naturligvis. Trods de mange gode intentioner ved de danske bilister dog godt, at de også fremover vil blive brandbeskattet af alt der kan rulle på offentlig vej, så den offentlige sektor også fremover kan blive ved med at vokse.

honda-urban-ev-concept-front-3-4-1

BILER Skøn retro-elbil fra Honda

Den mest relevante nyhed for danskerne på årets internationale biludstilling på Frankfurt er derfor denne her — den helt nye Suzuki Swift Sport. Den første generation blev introduceret i 2005, og selv om den var e underdog fra dag ét, så fandt den hurtigt sit publikum.

Lidt problemer var der dog, blandt andet den lave gearing, til glæde for præstationerne, indtil du ramte motorvejen. Det burde der være taget effektivt hånd om nu, for først og fremmest får Swift Sport nu endelig en 6-trins gearkasse, der yderligere bliver forbundet til den turbomotor, som Suzuki i mange år lidenskabeligt forsvorede de aldrig ville bygge (indtil de byggede den), som afløser den gamle 1,6-liters sugemotor. Den nye turbo har 140 hk ved 5.500 o/min og 230 Nm allerede ved 2.500 o/min.

Brabus-G900-gear-patrol-1-v2-1940x1300

BILER Brabus går amok igen!

En anden finesse ved den nye Sport er at den har tabt sig — faktisk er den blevet 80 kg lettere og vejer nu blot 975 kg, hvilket giver et vægt/effekt-forhold på 6,9 kg/hk. At den vejer under et ton er vigtigt i en bil som denne, for det strækker kræfterne længere.

Indtil videre har man ikke offentliggjort nogen præstationer (fordi Japan …), men 0-100 km/t burde været klaret på omkring otte sekunder, og topfarten snige sig lige over 200 km/t.

Mercedes-AMG-Project-One-108

BILER Her er Mercedes-AMG Project One

Prisen? Den kender vi ikke, og selv om vi gjorde, ville vi stadig ikke kende den, fordi ingen ved hvad der sker med afgifterne, men forhåbentlig er de på plads inden den nye Suzuki Swift Sport ankommer i foråret 2018.

TURBO? ALDRIG I LIVET! ELLER…

Tag den turbomotor, som Suzuki i mange år sagde, at de aldrig ville lave, og placer den i den nye Vitara, og du har en overraskende underholdende SUV

 

Mens downsizing har været den helt store trend i Europa, så har de japanske bilfabrikanter siddet på sidelinjen og kigget mistænksomt på de små benzinmotorer med turbo. Faktisk har både Mazda, Toyota og Suzuki officielt været direkte modstandere af idéen — Mazda var officielt overbevist om at den eneste rigtige løsning var deres SkyActive teknologi, mens Toyota ville løse verdens problemer med deres hybridteknologi og Suzuki blot mente at det der med turbo, det var et modelune, ligesom internettet.

Ret beset var det lidt sjovt fordi hvis du går tilbage til 80’erne, så var der ikke den bilmodel i Japan, der ikke kunne fås i en version med turbo (Honda lavede en motorcykel med turbo, blot for at sætte trumf på…). Siden da har både Mazda og Toyota været nødt til at krybe til korset og introducere turbomotorer, og nu er Suzuki altså også kommet med på bølgen med deres 1,4 Boosterjet turbomotor.

screen-shot-2016-08-09-at-11-18-00-am
GADGETS Video: NASA’s nye videokamera

Det er en velkommen tilføjelse til Vitara-serien, hvor dieseludgaven altid synes som det mest oplagte valg, netop på grund af det store drejningsmoment. Nu kan du så vælge en benzinmotor med turbo, der i øvrigt også synes oplagt til den næste Swift Sport.

Den har 140 hk og — mere vigtigt — 220 Nm helt nede fra 1.500 o/min. Det er netop det med drejningsmomentet, som vi så længe har prøvet at forklare de høflige japanere, er en rigtig god idé — modellen uden turbo har 156 Nm ved 4.400 o/min, så du mærker forskellen med det samme.

riva-rivamare-luxury-speedboat-001
GADGETS En ny tids Riva

Det er i virkeligheden kun halvdelen af historien, for Suzuki har gjort et mesterligt stykke arbejde med den nye Vitara. Den føles som en rigtig SUV, og dermed større end den er, men den vejer kun 1.210 kg — 200 kg mere end mange af de nærmeste rivaler.

Den klarer faktisk 0-100 km/t på 9,2 sekunder, og i virkeligheden er den overraskende sjov at køre. Suzuki siger selv at de har arbejdet meget med speederresponsen, som kan være et problem med turbomotorer. Men i virkeligheden er det den lineære måde, den leverer kræfterne på, som for alvor imponerer.

FullSizeRender
BILER  første test af den nye BMW M2

Hvis du nogensinde har købt en tysk bil, vil du blive begejstret over mængden af standardudstyr (som sæderne i alcantara), og hvor lidt ekstraudstyret koster, inklusive 6-trins automatgearkasse og firehjulstræk, radarstyret cruisecontrol, DAB, navigation — det hele styret med infotainmentsystemet med den store touchscreen, der kan køre Apple Car Play (et system som Toyota stadig er modstander af, for hvornår var det egentlig lige, at Apple skabte et produkt, som kom til at redefinere et helt marked?).

Interiøret er gennemført med lækre detaljer, og selv om der er lidt plast her og der, så ved du, at det vil modstå tidens tand med japansk stædighed, der er gode sæder, og alting føles som om det vil holde evigt. Og selv om Boosterjet er topmodellen, så koster den altså ikke meget mere end mange langt mere kedelige og jordnære familiebiler. Og i en klasse, hvor det er nemt at finde en SUV, som lover mere end den kan holde, så gør Vitara faktisk det modsatte…

 

Suzuki Vitara 1,4 Boosterjet S

 

Motor 1,6 R4 turbo

Ydelse 140 hk @ 5.000 o/min, 220 Nm @ 1.500 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,2 sekunder, topfart 200 km/t

Forbrug 19,2 km/l

Pris 284.900 kr.