Tag Archives: Watches

FARVERIGE NYHEDER FRA ENOKSEN

Enoksen Watches har lanceret deres nye Dive-serie med flamboyante farver, og som ikke koster mere, end at du bør have alle tre, og skifte mellem dem alt efter hvad du er i humør til — akkurat som med dit Swatch-ur i gamle dage!

 

Vi har tidligere haft fornøjelsen af Enoksen Watches store dykkerur, Deep Dive, som med sine 44 millimeter kræver et fornuftigt håndled. Men nu har Enoksen lanceret en ny Dive-model i 40 millimeter som kommer i tre versioner kaldet Dive E02/A, E02/B og E02/C, som hver har sin egen historie.

Den første, E02/A, har en særlig grålig urskive, som spiller helt fantastisk op mod den sandfarvede NATO-strap som følger med. Faktisk er det lidt som at bære et vintage-ur, uden at skulle betale ‘vintage-priser’, eller for den sags skyld skulle bekymre sig om der er noget der ikke kan holde. Urkassen i rustfrit stål føles som noget der kan tage alle de prygl du kan sende efter den, akkurat som det mekaniske værk med 24 juveler og Diashock — og skulle det endelig gå helt galt, så er prisen lige under 2.500 kroner, hvilket som bekendt er mindre end du betaler for service på et Rolex.

63187856

BILER Volkswagen ville investere i Tesla

Vi er stadig let forundrede over at Enoksen kan sælge til den pris, men det betyder at du, akkurat som i de glade Swatch-dage, kan kaste dig ud i at have to forskellige modeller — eller alle tre, hvis det endelig skulle være. Der er en frydefyld og lidt syndig fornøjelse over at kunne vælge ur efter hvad du er i humør til, og det kan du om noget med trioen her.

Det kunne eksempelvis være E02/B med den hvide skive, den silkegrå lynette med de røde tal og den farverige rem. Det er designet i samarbejde med Bernard G. Foquet, den mandlige fotomodel og iværksætter, og inspireret hans passion for klassiske biler, ikke mindst Ferrari. Resultatet er en unik stil, som måske ikke passer til alt, men på grund af kan du sagtens retfærdiggøre at have et ur, der er perfekt til shorts og godt slidte Converse på ferien, eller for den sags skyld alpeturen i den gamle Porsche, eller hvornår du nu måtte have brug for et skud fra den flamboyante saltbøsse.

https_blogs-images.forbes.comcarolbeslerfiles201710square-1

URE Et Rolex til 8,5 millioner kroner?

Den sidste er E02/C med lynetten i “Sky Blue”, som vil se godt ud på stort set en hvilken som helst rem du måtte matche den med. Modellen er designet med Mikael Penfors, den svenske tennisstjerne og Grand Slam-vinder. Se nærmere efter på lynetten og du vil bemærke tallene 15, 30, 40 — inspireret af de point som gives i et parti i tennis. Den blå farve er både inspireret af Sverige og Penfors opværkst i Malmø, hvor man ikke kan bo, uden at heppe på forboldklubben Malmö FF (når de spiller hjemmekamp kører selv busserne med de lyseblå Malmö FF-flag!).

Enoksen Watches slog sig op på en “no-bullshit” filosofi, og i urenes verden er bullshit jo bekendt udbredt, akkurat som de selvbestaltede horologer, der ofte er ulidelige at høre på og være i selskab med. For alle os andre, som blot holder af et fedt ur, uden at lære Rolex referencenumre udenad, er Dive-serien en måde at få et ur som passer til lejligheden, fortæller en historie med et glimt i øjet og sender et skud farve og humor i din retning.

DustyLamborghini_Reddit_autoblog_news

BILER Bedstes glemte Lambo

Hvilket et skal du vælge? Det er nemt. Du skal sgu’ have dem alle tre, så du kan skifte imellem dem alt efter hvilket humør du er i. Vi har forespurgt Enoksen Watches om der er en sampak på vej, hvilket de lige ville tænke lidt over. Og selv om det teknisk set er et herreur, så lur os om ikke der er mange kvinder som vil falde for en af modellerne i serien, specielt fordi de sidder godt på håndleddet, selv med en højde på 15 millimeter. Du finder Enoksen Watches her.

dive_original_cropped_alt_1024x1024@2x

dive_pern_cropped_530x@2x

dive_fouq_cropped_alt_1024x1024@2x

NYHEDER FRA ENOKSEN

Enoksen Watches brød igennem i år med deres Deep Dive, og nu er der kommet to nyheder i form af piloturene Fly Type E03/A og E03/B, som er klassisk design til priser som dengang

 

Enoksen Watches har udvidet modelprogrammet med to velvoksne modeller, kaldet Fly Type E03/A og E03/B, hvor forskellen er markeringerne på skiven. E03/A er den æstetiske klassiker, mens E03/B har minutterne i en ydre ring og timer i den indre, for den som har brug for at holde ekstra meget styr på den slags.

IMG_9413

BILER Volkswagen Up GTI

De oprindelige pilotmodeller fra 40’erne var ofte i den velvoksne størrelse på 55 millimeter så de kunne bæres udvendigt på en flyverjakke, hvilket Enoksen Watches har reduceret til 46 millimeter — hvilket stadig er i den store end af skalaen (specielt fordi urmoden lige nu dikterer at herreure bliver lidt mindre).

13782044_10154331867339395_2466089853995352995_n

FROST: Tror du F1 er kedeligt, så prøv at se Le Mans …

De har begge en oversized krone der kan betjenes selv med hanske på, samt et pålideligt og præcist NH35A automaticværk med 24 juveler i en urkasse af rustfrit stål med ridsesikkert safirglas. Med i kassen følger både både en NATO-rem i nylon samt en i brunt svensk kalvelæder. Som altid synes prisen at være mirakuløst lav, for de nye modeller fra Enoksen kan blive dine for lige under 2.500 kroner, og du bestille dem her.

MØD ENOKSEN DEEP DIVE

Enoksen Watches er et nyt urmærke med danske aner, som netop har lanceret sin første model, kaldet Deep Dive. Der er tale om et full-size dykkerur i 44 millimeter med et automatic-værk og features som Helium Escape Valve, som er vandtæt ned til 1.000 meter og til en pris på blot 3.000 kroner!

 

Det er ikke hver dag vi får en ny dansk urfabrikant. Så kan man naturligvis diskutere, om Enoksen Watches er dansk sådan rent principielt, eller om det i virkeligheden gør nogen forskel. Manden bag, Hans-Henrik Enoksen er dansk, men sidder i England, og urene håndsamles i Tyskland mens værket er fra Seiko.

Nuvel, Enoksen Deep Dive E01/A er det nye mærkes først model, og er et klassisk tool watch for dem, som først og fremmest vil have noget der fungerer og kan klare at blive brugt, og ikke et ur, hvis vigtigste funktion er at imponere alle de andre Audi-ejere nede i golfklubben. Det sidste ses ret tydeligt på urskiven, for der er ikke noget mærke.

Oris-Big-Crown-Pointer-Date-gear-patrol-slide-1-1940x1300

URE Nyheder fra Baselworld 2018

Enoksen Watches siger selv, at uret på den måde er fri for “brand tax”, altså den ekstra pris du betaler for at mærket lige er det rigtige. Tænk Rolex og Tudor, som har produkter, der ofte kan det samme og endda benytter mange af de samme

komponenter — eller i hvert fald komponenter i samme kvalitet. Alligevel koster et Rolex mere end et Tudor. Hvorfor? Fordi der står Rolex på urskiven.

Enoksen Deep Dive er nu betydeligt billigere end selv et Tudor, for prisen er lige omkring 3.000 kroner. Alligevel er der ikke sparet på detaljerne eller teknologien nogen steder. Det er et velvoksent ur med en diameter på 44 millimeter, men det kræver naturligvis en urkassen af en vis størrelse at klare de 100 atmosfæres tryk på 1.000 meters dybde (til sammenligning klarer Rolex Sea-Dweller klarer 1.200 meter, men koster tæt på 100.000 kroner …).

FullSizeRender_6

Med sine 44 mm er Enoksen Deep Dive en solid størrelse, der får et Rolex GMT II kommer til at se helt lille ud!

Akkurat som Rolex benytter Enoksen Deep Dive sig også af en Helium Escape Valve for at være i stand til at udligne trykket under opstigningen, da det ellers ville knuse urværket. Trods størrelsen er det utrolig behageligt at have på, selv om det er ganske solidt, når man benytter en af de to medfølgende NATO G10-remme, selv om det naturligvis kræver håndled af en vis størrelse. Du kan naturligvis smide en lænke på det, men NATO-remmen passer godt til urets enkle natur, der er gennemført helt ud i detaljerne.

IMG_8566(1)

BILER Kan du lære at elske elbiler?

Det kommer eksempelvis i en enkel kasse af karton, for den der kasse, er noget du tit betaler rigtig mange penge for som urkøber, men udover når du køber og sælger dit ur, har den slags jo ikke noget som har nogen afgørende betydning for uret i sig selv.

Ellers er modellen helt som du ville forvente med en bevægelig krans, safirkrystal og en modificeret SII Caliber NH35A fra Seiko. Med 21.600 beats/hour har den en power reserve på 41 timer, så selv om du ikke går med uret hver dag, så er det stadig klar. Og prisen inviterer jo til at have flere ure, naturligvis.

Selve urkassen er lavet i 316L stål og urkransen i keramik, så det burde modstå ridser ganske godt. Men skulle det få nogen alligevel, så tilføjer det jo blot lidt patina, for prisen gør, at du ikke kommer til at spare det for noget. På samme måde er værket med Seikos effektive støddæmpersystem, der traditionelt kan klare en hel del før noget gør i stykker.

Alt i alt et spændende projekt, og oplagt for den, der altid har ønsket at udvide garderoben med et full-size dykkerur der kan stå i mod alt hvad du kan kaste efter det, men ikke vil bruge de 40-50.000 kroner sådan et normalt koster. Med et Enoksen Deep Dive kan det lade sig gøre, og det du sparer, kan derefter du spendere på en dykkerferie … du finder Enoksen Watches her.

zenvo-tsr-s-13

BILER Zenvo lever stadig

FullSizeRender_1

FullSizeRender_2

FullSizeRender_3

FullSizeRender_4

FullSizeRender_5

FullSizeRender