Tag Archives: X7

EN UHYGGELIG KOPI

At kineserne laver kopier af europæiske biler er ingen nyhed, mens LandWinds kopi af Range Rover Evoque er langt fra de tarvelige kinabiler vi tidligere har set, og nu gør briterne hvad de kan for at dæmme op for kina-kopierne …

 

Den kinesiske bilindustri bliver ved med at vokse, og på den ene side ejer og udvkler man Volvo, men på den anden side er kineserne mestre i at bygge kopier, som denne Range Rover Evoque-kopi, fremstillet af LandWind og kaldt X7. Det, der for alvor bekymrer, er at kopierne bliver bedre og bedre, akkurat som resten af kinesisk bilindustri.

airstream-globetrotter-luxe-01

GADGETS Når camping bliver cool

Jaguar Land Rover har naturligvis klaget til de kinesiske myndigheder, hvilket man dog ikke har fået meget ud af, og derfor kan man nu købe en LandWind X7 for en tredjedel af det en rigtig Evoque koster. De kinesiske myndigheder er mere optaget af at beskytte kinesiske produkter, end klager fra formåede europæiske prestigemærker.

Der var engang hvor produkter som LandWind var tarvelige kopier, men som det er tydeligt på billederne er finishen blevet meget bedre. Der er et infotainmentsystem, panoramatag, LED-kørelys og endda en 2-liters turbomotor under hjelmen.

048060-011-1024x768-1

BILER Køb en ny McLaren F1

Hvad skal Land Rover stille op? Jo, én ting man har gjort er, at man er holdt op med at vise konceptbiler. Det var derfor den nye Range Rover Velar blev præsenteret i Genéve i produktionsklar form, for selv om det ikke forhindrer at deres design bliver kopieret, så giver det i det mindste Land Rover et betydeligt forspring når det gælder om at få en ny model i produktion.

ÅH GUD, BMW …

Indtil videre er X7 kun en conceptbil, men der er ingen tvivl om at BMW er på vej mod en full-bllwn kølergrills-psykose som selv Audi ville være stolt af!

Den store årlige biludstilling i Frankfurt åbner i næste uge, og i den forbindelse kappes alle om at servere nyhederne allerede inden portene åbner, og en klassisk metode er at “lække” hemmelige billeder — som det er sket med BMW X7 iPerformance Concept.

_nd65027

BILER En Tesla rustvogn?!?

Det er modellen som længe har manglet i USA, men det er også beviset på, at BMW nu har fået en full-blown kølergrills-psykose af Audi’ske dimensioner. Det er det ene problem. Det andet problem er, at BMWs konceptbiler har en vane med at ligne den endelige produktionsudgave ganske meget, og de klassiske ‘nyrer’ er her kommet helt ud af kontrol.
Det næste er designet, og den måde både for- og bagende er helt lodret, på en måde som lader hånt om ethvert tilløb til formgivning. X7 er stor, og den skal tydeligvis se endnu større ud! Ingen tvivl om at en del BMW-kunder vil have brug for en vis tilvænningsperiode.

170582-ferrari-portofino-1

BILER California bliver til Portofino

Indtil videre har vi ingen tekniske oplysninger, men bilen på billederne ser ud til at være en plug-in hybrid, sandsynligvis med samme teknik som findes i 740e iPerformance som kombinerer en 2-liters benzinmotor med en elmotor til en samlet systemeffekt på 326 hk. Når X7 kommer i produktion vil det uden tvivl være med teknologi og udstyr fra 7-serien, og det er nok også der prisen ender — men så får du også BMW’s mest vulgære kølergrill med i købet, som det ser ud nu …