TESLA HÅNDBYGGER MODEL 3

Det går ikke så hurtigt som planlagt med at fremstille Tesla Model 3, for meget tyder på at samlebåndet endnu ikke er kommet op at køre, så samlet er der kun fremstillet 260 eksemplarer — der alle er samlet i hånden …

 

Tesla chokerede verden tilbage i juli, ikke fordi de introducerede en ny elbil, men fordi de rent faktisk introducerede før tid! Der var dig tale om 30 biler, først og fremmest solgt til Teslas medarbejdere og nære forretningsforbindelser, og de var alle bygget som håndsamlede prototyper.

Tesla har nemlig indtil videre kun fremstillet 260 eksemplarer af Model 3, hvilket er et godt stykke under Teslas nuværende målsætning om at 1.500 biler — som var en hel del fra de 25.000 biler man for et års tid siden sagde, man ville bygge hver uge. En historie i Wall Street Journal kom med forklaringen i fredags, for bilerne samles stadig i hånden så sent som i september.

20171006_01_02_low

BILER Deprimerende, Toyota …

Ifølge WSJ er produktionslinjen nemlig stadig ikke helt klar, så Elon Musks indrømmelse om at Model 3 ville betyde, Tesla ville befinde sig i “production hell” fra juli ser ud til at holde stik. Indtil det sker, så fremstilles bilerne i hånden, hvilket er lidt bekymrende for den model, der er tænkt som Teslas volumensælger.

vrg_model_3_dashboard_head_on_view

Tesla Model 3 har intet instrumentbord, men en gigantisk skærm midt i bilen, der klarer alle opgaver

Tesla kommenterede ikke WSJ’s påstande, men sagde blot at WSJ altid angreb Tesla med mislendende historier. Men WSJ er ikke alene. Udover at en lang række købere er gået i rette med Tesla på nettet, fordi de ikke kan få at vide, hvornår de får deres nye bil, så skrev en meget respekteret blog om bilbranchen — Daily Kanban — at to leverandører i Michigan, Five Lakes Automation og Thai Summit America, stadig arbejder på at gøre produktionsfacitiliteterne til Model 3 færdig (en historie som Tesla også benægtede …).

triumph-2018-bonneville-speedmaster-3

MC Ny Bonneville Speedmaster

En del af problemerne skulle også stamme fra Teslas ‘Gigafactory’-batterifabrikker, som har haft svært ved at følge med, hvilket Tesla har indrømmet. Målet er nu at nå 5.000 biler om ugen i december og fordoble det til 10.000 biler om ugen “engang i 2018” som man siger.

Samtidig havde Tesla sit bedste kvartal nogensinde, hvor man solgte knap 25.000 biler, heraf en tredjedel Model S og resten Model X. Af andre elbils-historier kan nævnes at mere end 100.000 elbiler er ved at få Norges elsystem til at brænde sammen, mens svenskerne har opdaget, at hvis alle kører elbil, så vil det koste staten 50 milliarder svenske kroner om året i mistede indtægter på skatter og afgifter, og i Stuttgart er Porsche begyndt de første tests af den kommende Mission E.