Tom Kristensens unikke Porsche

Kalmar Automotive 7-97 er en ganske særlig Porsche 911 restomod, bygget til racerkøreren og Le Mans-vinderen Tom Kristensen

Kalmar Automotive 7-97 er en ganske særlig Porsche 911 restomod, skabt til racerkøreren og Le Mans-vinderen Tom Kristensen. Formerne er inspireret af Porsche 911 fra 1967, den er baseret på en 993-generationen af 911, men karrosseriet er i kulfiber og teknologien er fra 2020.

Se videoen hvor Jan Kalmar forklarer om Tom Kristensens Porsche 911

Formerne fra den klassiske F-model af Porsche 911, er også dem, der har inspireret Singers restomod. Kalmar Automotive har skabt karrosseriet i kulfiber, selv taget kan laves i kulfiber hvis det ønskes, og interiøret skabes bygges fuldstændig efter kundens ønske.

Der blev, som Jan Kalmar fortæller, sendt i tusindvis af beskeder frem og tilbage mellem ham selv og Tom Kristensen, under de tre år det tog at bygge den første Kalmar Automotive. Fremover forventes det at tage omkring 12 måneder at bygge en bil fra start til slut. Motoren er naturligvis en 6-cylindret boxer fra Porsche, som udgangspunkt på 3,8 liter og med fra 300 hk og op. Men naturligvis er det muligt at vælge højere effekt, f.eks. ved at vælge turboladning, ligesom det er muligt at vælge keramiske bremser.

Og modelnavnet? Alle biler fra Kalmar Automotive får et unikt navn. Tom Kristensen har 7 som sit lykketal, da han er født i 1967, og vandt den første af sine 9 Le Mans-sejre i 1997 med startnummer 7. Bilen, 7-97, er skabt for at hylde netop den første Le Mans-sejr. Find os på Facebook:

Se flere billeder af 7-97 her