TOYOTA + FERRARI = F*** YEAH!

Tag en Toyota GT-86, riv den der patetiske boxermotor ud og installer så den 570-hestes V8 fra en Ferrari 458. Det kræver en del ombygninger, men lyden er formidabel!

 

Hvad sker der hvis du tager V8-motoren fra en Ferrari 458 og monterer den i en Toyota GT86? Ja, ingen ved det, for vi har ikke set den køre endnu, men lyden er absurd fantastisk! Projektet udføres af drifteren og custom-specialisten Ryan Tuerck, der er ved at lægge sidste hånd på sin kreation, som har fået navnet GT-4586. Den 1. November slår SEMA dørene op og så skal Tuercks bil være klar.

hx0rkwnfi9sutzjqctxs

BILER Fiskers nye elbil endelig afsløret

Indtil videre får vi en smagsprøve på lyden, og det er som ingen Ferrari du nogensinde har hørt før. Hvordan den kører vil naturligvis vise sig, men vi forestiller os temmelig bredt.

Og bare rolig, Tuerck har ikke slagtet en 458. V8’eren kommer fra en totalskadet bil, men den har uden tvivl kostet en pæn skilling alligevel. Og hvad Ferrari siger? Det er der ingen grund til at spørge om. De er ikke kendt for deres humoristiske sans i Maranello for tiden. De vil sikkert blive lige så mobsede som Vettel under det Mexicanske Grand Prix, du ved…