TURBO? ALDRIG I LIVET! ELLER…

Tag den turbomotor, som Suzuki i mange år sagde, at de aldrig ville lave, og placer den i den nye Vitara, og du har en overraskende underholdende SUV

 

Mens downsizing har været den helt store trend i Europa, så har de japanske bilfabrikanter siddet på sidelinjen og kigget mistænksomt på de små benzinmotorer med turbo. Faktisk har både Mazda, Toyota og Suzuki officielt været direkte modstandere af idéen — Mazda var officielt overbevist om at den eneste rigtige løsning var deres SkyActive teknologi, mens Toyota ville løse verdens problemer med deres hybridteknologi og Suzuki blot mente at det der med turbo, det var et modelune, ligesom internettet.

Ret beset var det lidt sjovt fordi hvis du går tilbage til 80’erne, så var der ikke den bilmodel i Japan, der ikke kunne fås i en version med turbo (Honda lavede en motorcykel med turbo, blot for at sætte trumf på…). Siden da har både Mazda og Toyota været nødt til at krybe til korset og introducere turbomotorer, og nu er Suzuki altså også kommet med på bølgen med deres 1,4 Boosterjet turbomotor.

screen-shot-2016-08-09-at-11-18-00-am
GADGETS Video: NASA’s nye videokamera

Det er en velkommen tilføjelse til Vitara-serien, hvor dieseludgaven altid synes som det mest oplagte valg, netop på grund af det store drejningsmoment. Nu kan du så vælge en benzinmotor med turbo, der i øvrigt også synes oplagt til den næste Swift Sport.

Den har 140 hk og — mere vigtigt — 220 Nm helt nede fra 1.500 o/min. Det er netop det med drejningsmomentet, som vi så længe har prøvet at forklare de høflige japanere, er en rigtig god idé — modellen uden turbo har 156 Nm ved 4.400 o/min, så du mærker forskellen med det samme.

riva-rivamare-luxury-speedboat-001
GADGETS En ny tids Riva

Det er i virkeligheden kun halvdelen af historien, for Suzuki har gjort et mesterligt stykke arbejde med den nye Vitara. Den føles som en rigtig SUV, og dermed større end den er, men den vejer kun 1.210 kg — 200 kg mere end mange af de nærmeste rivaler.

Den klarer faktisk 0-100 km/t på 9,2 sekunder, og i virkeligheden er den overraskende sjov at køre. Suzuki siger selv at de har arbejdet meget med speederresponsen, som kan være et problem med turbomotorer. Men i virkeligheden er det den lineære måde, den leverer kræfterne på, som for alvor imponerer.

FullSizeRender
BILER  første test af den nye BMW M2

Hvis du nogensinde har købt en tysk bil, vil du blive begejstret over mængden af standardudstyr (som sæderne i alcantara), og hvor lidt ekstraudstyret koster, inklusive 6-trins automatgearkasse og firehjulstræk, radarstyret cruisecontrol, DAB, navigation — det hele styret med infotainmentsystemet med den store touchscreen, der kan køre Apple Car Play (et system som Toyota stadig er modstander af, for hvornår var det egentlig lige, at Apple skabte et produkt, som kom til at redefinere et helt marked?).

Interiøret er gennemført med lækre detaljer, og selv om der er lidt plast her og der, så ved du, at det vil modstå tidens tand med japansk stædighed, der er gode sæder, og alting føles som om det vil holde evigt. Og selv om Boosterjet er topmodellen, så koster den altså ikke meget mere end mange langt mere kedelige og jordnære familiebiler. Og i en klasse, hvor det er nemt at finde en SUV, som lover mere end den kan holde, så gør Vitara faktisk det modsatte…

 

Suzuki Vitara 1,4 Boosterjet S

 

Motor 1,6 R4 turbo

Ydelse 140 hk @ 5.000 o/min, 220 Nm @ 1.500 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,2 sekunder, topfart 200 km/t

Forbrug 19,2 km/l

Pris 284.900 kr.