UHM, UNDSKYLD BMW, MEN …

BMW har endelig løftet sløret for den nye X2 på biludstillingen i Tokyo, men det første indtryk efterlader os lidt forvirrede, for hvad er det egentlig en X2 kan, som du ikke allerede får i en X1?!?

 

Det var i 1999 at BMW startede festen i SUV-klassen med X5, og da intet tjener penge som SUV-modeller og crossovers, kan ingen bilfabrikant få nok af dem. BMW har ikke bare X5, men også X6, X3, X4, X1 — og nu altså også X2. Og her er problemet: Vi forstår at X6 og X4 er det lidt mere coupéagtige og sporslige alternativ, til den der for guds skyld ikke vil have en SUV som ligner en SUV. Men hvad er det helt præcis X2 kan, som en X1 ikke allerede gør?

p0301xlz

BILER Nej, det er ikke en Tesla …

Først og fremmest er en X2 naturligvis en X1, og selv om der er forskelle i designet, så er de meget små. Den mest afgørende er at X2, i modsætning til konceptbilen, har en meget lav frihøjde, og derfor mere ligner en lidt høj hatchback — en af de ting, der gør den nuværende X1 så vellykket er jo netop, at den har held til at ligne en SUV. X2 er dog også både en anelse kortere og lavere end X1. X2 er med andre ord lidt minde SUV-agtig, selv om designet gør hvad det kan, for at få den til at se højere ud end den er.

BMWX1-X2

Forskellen på BMW X1 og X2? Designet er lidt anderledes, men selve formen er mere eller mindre den samme …

Så er der interiøret, der er stort set identisk med X1 på nær nogen få detaljer, og det er ikke fordi det ikke er fint og nydeligt, men det er det samme interiør BMW har brugt i årevis (akkurat som Audi). Der er ikke noget galt med det, men du forventede måske at det ville bevæge sig lidt videre lige netop her. Der er iDrive infotainment, der er en M-pakke med læderrat, sportssæder og så videre og så videre.

unnamed(1)

MODE Gentleman bruger kørehandsker

Så er der motorerne, men igen er det stort set det samme som X1, med benzin eller diesel og en 8-trins automatgearkasse eller en 7-trins dobbeltkobling, som trækker på forhjulene med mindre du bestiller xDrive firehjulstræk (hvor den dog stadig er forhjulstrukket, da kræfterne kun sende til baghjulene når der er brug for det).

Så hvad er det X2 kan? Den kan én vigtig ting. En X2 er en X1 med et lidt andet design, hvilket betyder at BMW kan tage mere for den.