UP-KULTUR

Volkswagen har haft chancen for at give Up sit første facelift, hvilket betyder en lang række forbedringer, så den stadig formår at gøre livet surt for resten af klassen

 

Hvorfor er det egentlig at vi altid køber bil efter at samtlige hunde, børn og bagagen til hele bilferien skal kunne være inde i den, den der ene gang om året vi kører på bilferie til Livorno? For det er jo sådan med en bil, at det meste af tiden, der indeholder den kun én person og højest to. Så i virkeligheden giver det bedre mening at købe en VW Up, og så leje en større bil de par uger om året hvor du kører på ferie — hvis du da ikke bare tager de penge, du har sparet på at køre Up, og flyver hele vejen, og dermed slipper for den dårlige mad på de tyske tankstationer, når du ikke holder i de uendelige bilkøer bag alle de andre idioter, der også købte en alt for stor bil, og nu er tvunget til at køre i den, hvis de vil nogen steder.

yto2ontzoji6imlkijtpojezntayndu7czoxoij3ijtpojmymda7czoxoijoijtpojmymda7czoxoijjijtpoja7czoxoijzijtpoja7czoxoijrijtzojqwoijhytiwymyymtrlmmyyzjfkzguxotziownhzjiwmtkxywe5zmqymjiwijt9

BILER Jon Olsson gør det igen

Ganske vist er en Up ikke specielt sportslig, men den sportsvogn du drømmer om, har du alligevel ikke råd til, og desuden kan du ikke bruge den nogen steder. Så er det bedre at tage med Rajamaki og køre Formel 1 på Hungaroring. Det koster 25.000 kroner, men det har du nemt sparet på at køre Up, og hvis en sportsvogn er en øl hver fredag, så er Formel 1 et skud coke lige i pulsåren. Og ikke det der billige lort du fra toiletterne på Crazy Daisy, men den slags coke du havde fået serveret, hvis du havde været til fest med Pablo Escobar i 70’erne.

Det kan naturligvis også bare være at du køber en Up, fordi du gerne vil have en lille billig bil, der kan det du har brug for, og ikke så meget mere, men også er komfortabel på motorvejen. Der er faktisk ikke noget dårligt at sige om Up. Det har der ikke været siden den blev introduceret i 2012. Og nu har VW så givet den en opdatering, hvilket er rigtig dårlig nyt for alle de småbiler, der ikke er en Up, for den lille tysker er stadig foran resten af klassen med en solid margin.

fullsizerender_5

Indvendigt er der sket de største ændringer, som rattet med trykknapper, der nu er fra storebror Golf

Så hver er egentlig nyt? Jo, den har fået lidt mere markerede kofangere og lygter, og den er blevet lidt nemmere at gøre personlig med flere farver og fælge (undgå 17-tommer, de er for store, og den er bedst på 15-tommer). Du kan også vælge mellem dashpads, der er forskellige beklædninger til instrumentbordet, eller udstyre den med lydsystem fra Beats med op til 300 watt.

Indvendigt er rattet nu multifunktions-modellen fra storebror Golf, samt nye knapper der bedre matcher udseendet. Den lille skærm som sad øverst på instrumentbordet — og som lignede en navigationsanlæg, så du altid var nervøs over, om nogen ville baldre ruden og stjæle det — er nu erstattet af en universel holder til din smartphone. Du downloader en app, forbinder den via bluetooth og så er der adgang til navigation, on-board computer, musik og så videre. Det er nemt og enkelt, kan løbende opdateres, og så slipper du også for at betale afgift (hvis der kommer en app-skat på næste års finanslov, så ved du, hvis skyld det er…).

mi-mix_06

GADGETS Smartphone fra Philippe Starck

Og motorerne? Ja, der er kun to, med enten 60 eller 90 hk, så det er ret nemt. Der var aldrig den store forskel på om du valgte 60 eller 75 hk, så med en turbo er der nu en 90-hestes version i topmodellen.

Den 60 hestes vi har her er rugbrødsmotoren med andre ord, og den bliver aldrig nogen eksplosion. Men det er jo ikke hvad du kører, men hvordan du kører. Det herlige ved at køre den mindste Up er, at du kan køre den så lidenskabeligt som en italiensk taxachauffør der er ved at komme for sent til en aftale med sin elskerinde. Eller du kan køre den som en fedterøv og bare køre langt på literen, det er klart. Men vigtigst af alt så er det stadig en Up, og en af de mest overkonstruerede biler der nogensinde har forladt VW-gruppen.

Det siges at det var Up som gjorde, at venskabet sprak mellem den tidligere VW-boss Ferdinand Piëch og hans protege Martin Winterkorn. Winterkorn var manden ved roret, da Up blev konstrueret, og planen var at den både skulle danne udgangspunkt for en lille Volkswagen (til de markeder, der rent bilmæssigt er størrelsesmæssigt udfordret … som Danmark …) samt et nyt discountmærke i stil med Dacia. Problemet var bare, at Winterkorn og hans team gjorde et lidt for godt stykke arbejde, og Up endte med at blive for dyr til at kunne produceres som discountpriser.

citroen-doniselli-electric-tricycle-1

GADGETS En 2CV-cykel er fantastisk!

Det kan du så glæde dig over når du kører den — som den måde, den 3-cylindrede motor sidder side om side med køleren, hvilket har gjort at den er større end en Golf II indvendig. Jo, der er elementer i den som er lidt billige, men det kan du fint leve med, når den ikke koster mere. Den har i virkeligheden alt hvad du har brug for, og har du brug for mere, så lej noget større. Det er moderne minimalisme. Det er det enkle liv. Det er Up-kultur.

 

Teknisk set Volkswagen Up Move up

 

Motor 1,0 R3, 12V

Ydelse 60 hk @ 5.000 o/min, 95 Nm @ 3.000 o/min

Præstationer 0-100 km/t 14,4 sek., topfart 162 km/t

Forbrug 24,4 km/l

Pris 109.995 kr.