VERDENS BEDSTE LØBESKO?

Glem den der Nika Air — Enda Iten er en helt ny løbesko til kun 650 kroner, fremstillet i Kenya, der er kendt for at levere verdens maratonløbere

 

Enda er en organisation, dedikeret til at skabe job i Kenya og dermed øge levestandarden, og nu har man så designet en løbesko. Det er noget, de burde vide en hel del om i Kenya, der er kendt for at levere de bedste løbere i verden — de seks hurtigste tider fro maratonløb rundt omkring i verden, tilhører alle kenyanere!

Designet er inspireret af de nationale symboler, som de 12 striber, der symboliserer Kenyas uafhængighed og ordet “harambee“ på sålen, der er på swahili, og bedst kan oversættes med at vi trækker på samme hammel. Den nye sko hedder Iten, og siger, at det er verdens bedste løbesko.

22b43ca0976c92dc8781f74b83c88d9e_original

Til at begynde med vil de forskellige dele blive fremstillet i Asien, og samlet i Kenya, men det er ambitionen, at kenyanerne selv skal stå for hele produktionen med tiden. Enda siger selv, at det er den perfekte sko til træning og halvmaraton, og det kan måske blive starten på en helt ny industri i Kenya.

Lige nu ligger projektet på Kickstarter, og for 100 dollars kan du allerede nu bestille et par i din størrelse, og modtage dem i november i enten sort, rød eller grøn. Og ærlig talt — 100 dollars for at løber i de samme løbesko, som verdens bedste løbere?