Vil Concorde flyve igen?

Med over en milliard kroner i kassen, virker det som om Concorde Club har alt hvad der skal til, for at igen at få en Concorde på vingerne, men udfordringerne er mange og kan synes uoverkommelige…

 

Det var i september 2015 at en gruppe britiske entusiaster bekendtgjorde deres ambition om at bringe en Concorde tilbage i luften. Eller som præsidenten for Concorde Club, Paul James, forklarede, så har det været deres drøm siden november 2003, hvor verdens hidtil eneste supersoniske passagerfly fløj for sidste gang. Paul James er ikke hvem som helst, for udover at være en succesfuld forretningsmand, så har han også chartret en Concorde imponerende 19 gange i 80’erne, og fløjet med den over Atlanten endnu flere.

Oh, BMW har skabt den mest cool motorcykel…

Concorde Club er i første om gang interesseret i at sikre sig en Concorde, som de kan udstille det den centrale del af London, og bruge det projekt som affyringsrampe til at få en Concorde til at flyve igen. De har allerede sikret sig en god del af finansieringen, for omkostningerne ved projektet er ikke for sarte sjæle. En anonym britisk forretningsmand har doneret 20 millioner pund, eller godt 200 millioner kroner, der skal bruges til at erhverve, udstille og vedligeholde en Concorde ved London Eye, det store pariserhjul, hvor man kan se ud over den britiske hovedstad — selv om den er pensioneret, er prisen på en brugt Concorde stadig i omegnen af 50 millioner kroner. Derudover har to private britiske banker og en amerikansk forretningsmand sammen bevilget 80 millioner pund, der er øremærket til at bringe en Concorde tilbage på vingerne. Det skal ske i 2019. Hvis det lykkedes, vel at mærke…

“Airbus overtog Aérospatiale og BAC som fremstillede Concorde, og ville ikke længere levere vedligeholdelse til flyet, hvilket i bund og grund var det der gjorde, at Concorde måtte blive på jorden”

Alt i alt har Concorde Club altså over en milliard kroner i kassen, som i første omgang skal bruges til at købe en velholdt Concorde som på nuværende tidspunkt befinder sig i lufthavnen Le Bourget i Frankrig. Hvis det bliver som Paul James drømmer om, så vil den snart få et nyt hjem i London, og herefter vil man begynde den møjsommelige proces med at få den på vingerne igen til specielle begivenheder som air shows, og måske endda charterflyvninger for folk, med mange penge og lidt tid.

ConcordeCockpitSinsheim

Cockpittet i Concorde, der sandsynligvis er det mest komplekse fly verden nogensinde har set…

Mens det er svært at modstå drømmen om, at der fandtes en enkelt Concorde, som stadig flyver, så er der mange som er skeptiske over, om det overhovedet kan lade sig gøre.

“Det er som at forsøge at bringe Apollo tilbage til månen,” sagde William “Jock” Lowe i et interview. Lowe er tidligere pilot, fløj som kaptajn på Concorde i 25 år og hjalp med at grundlægge Club Concorde, selv om han ikke længere er blandt de aktive medlemmer. Der er adskillige barrierer som skal passeres, før Concorde vil flyve igen, men ifølge Lowe er den mest alvorlige Airbus, der overtog Aérospatiale og BAC, der fremstillede Concorde i sin tid. Det var Airbus som i oktober 2003 tog beslutningen om ikke længere at leverer reservedele og vedligeholdelse til Corcorde, hvad der i bund og grund resulterede i, at flyet blev taget ud af aktiv tjeneste.

TEKNOLOGI – Har Apple mistet sin magi?

Eller sagt på en anden måde, så har Airbus stadig de intellektuelle rettigheder til Concorde samt alt det tekniske materiale, enhver luftfartsmyndighed vil forlange, før nogen Concorde vil flyve igen. Selv hvis Airbus skulle give deres velsignelse, hvilket intet tyder på, de har planer om, så så Concorde Club stadig med et fly, der ikke har fløjet i 13 år. Det ville kræve at flyet blev adskilt til atomer, alle pakninger og forseglinger skulle fornyes — og dem er der tusindvis af i skroget, for at flyet kunne klare, at flyve supersonisk — akkurat som landingsstellet, motorerne, alle kabler, computere ville have været skiftet ud for længst, hvis flyet havde været i almindelig drift. Hver eneste del skulle derefter fremstilles igen, efter de originale tegninger, testes og modificeres til at opfylde nutidens miljøkrav samt krav til sikkerheden. Det er langtfra sikkert, at en milliard kroner er nok.

Teoretisk set kunne nogen ældre dele måske renoveres, men før eller siden skal alt skiftes ud, og hvem skal fremstille reservedelene til det, der sandsynligvis er det mest komplekse passagerfly, verden endnu har set. Så kommer der så problemet med at finde folk, der kan vedligeholde et Concorde, og derefter få dem certificeret til opgaven. Selv hvis det lykkedes, så skal det igennem en endeløs række flight tests, og det tog i sin tid syv lange år, før Concorde blev godkendt.

Concorde_passenger_cabin

Det er ikke plads, der er mest af i kabinen, selv med billetpriser på omkring 60.000 kroner. Men man kom hurtigt frem…

Der er dog et fortilfælde, som måske kan give et lille håb. Det vil nemlig ikke være første gang at et supersonisk passagerfly, er blevet bragt tilbage til livet. Det russiske Tupolev Tu-144 blev knap så kendt som Concorde, men var faktisk det første passagerfly som fløj hurtigere end Mach 2 (2.450 km/t). Da Sovjetunionen brød sammen slog amerikanske NASA og de russiske rumfartagentur sig sammen om at restaurere et Tupolev Tu-144. Projektet tog fem år og kostede 350 millioner dollar, og den restaurerede Tu-144 blev brugt som et flyvende test laboratorium hvor NASA kunne afgøre, om der var en fremtid for supersoniske passagerfly.

BILER – Hardcore GTI fra Peugeot

Men hvad NASA kan præstere, og hvad der er muligt for Club Concorde, er naturligvis to helt forskellige ting, og hvis den genfødte Concorde skal bruges til civile flyvninger, så er godkendelsesproceduren en hel del mere kompliceret. Som de støj. Og miljøkrav, der findes i dag. At taxie en Concorde til enden af startbanen krævede to tons brændstof, og turen mellem London og New York krævede 100 tons brændstof — eller mere end det dobbelte af hvad en Boeing 777 kræver for at flyve samme tur. Kabinen var lille og billetpriserne var uhyrlige sammenlignet med hvad det koster at krydse Atlanten i dag — og selv da havde Concorde-projektet svært ved at tjene penge. Efter en Concorde styrtede ned i 2000 — et uheld, der skyldes en ydre påvirkning — mistede Airbus lysten til at levere vedligeholdelsen, og Concorde-flåden blev grounded.

“Der var faktisk en mand, som gerne havde fortsat med at flyve med Concorde, nemlig Richard Branson fra Virgin Airlines, men den hån ville British Airways under ingen omstændigheder lide”

Som Lowe siger i interviewet, ville ingen være gladere end ham, hvis det lykkede at få et Concorde på vingerne igen, men det burde være gjort for 13 år siden og ikke i dag. Ironisk nok, så var der netop folk, som gerne ville have fortsat med at flyve med Concorde i begrænset omfang mellem London og New York. Den mand var Richard Branson, og det var sandsynligvis derfor, det ikke blev til noget. Richard Branson er kendt som den flamboyante ejer af Virgin Airlines, og de har alle dage været en torn i øjet på de store nationale selskaber som British Airways og Air France.

MODE – Verdens bedste løbesko

Da Concorde blev taget ud af drift, tilbød Branson at overtage de fly, som tilhørte British Airways. Men “No way in fucking hell!”, som British Airways topchef skulle have sagt, ville man en Concorde i Virgins farver lette fra Heathrow Airport i London.

Det er nok spørgsmålet, om vi nogensinde kommer til at opleve det igen. Men det er en fascinerende tanke…