VIVE LA FRANCE!

Peugeot kom tæt på afgrunden, men de reddede sig tilbage i sidste øjeblik, ikke mindst med modeller som den nye 208. Uden den, er der ingen tvivl om, at Francois Hollande ville have haft endnu mindre hår…

 

Der var nogle år hvor Peugeot var i krise. Ikke kun økonomisk, for de økonomiske problemer i PSA-koncernen var en afledt effekt af at man helt konsekvent designede og producerede produkter, som det ikke var så mange andre end PSA-koncernen, der rigtig kunne se det fascinerende i. Som den første 308, der på alle måder var middelmådig, for slet ikke at nævne 207 og 206, der fulgte efter Peugeot største hit, 205.

En eksistentiel krise var det der skulle til, for at få Peugeor (og Citroën) til at genfinde ambitionen. Det var jo i virkeligheden meget enkelt. Enten fandt franskmændene den gamle magi frem igen, eller også så ville koncernen klappe sammen, hvilket uden tvivl vill ehave fået Hollande til at miste det sidste af sin hårpragt, hvilket ville have gjort hans højt betalte personlige frisør arbejdsløs og bragt Frankrig på kanten af det totale sammebrud.

troisquartav50588_v4_rvb

BILER Ikke flere dieselmotorer fra Renault?

Løven blev reddet af nye produkter som 308 og 208, der viste, at Peugeot trods alt ikke havde glemt hvordan man designede små biler, og den fik et facelift i 2015, for at holde sig helt frisk. Det sidste er vigtigt. Der er mange som huske den åbenlyse kontrast mellem den flamboyante 205 og den ubegribeligt kedsommelige 207, som også var en anelse overvægtig — 208 er faktisk 100 kg lettere!

Det er tydeligt Peugeot har arbejdet hårdt med undervognen, og den føles som en større bil, hvilket er en bonus på dårlige veje. Du behøver ikke bevæge dig helt op til 208 GTI før at det bliver underholdende — den 3-cylindrede 1,2 THP med turbo og 110 hk leverer rigelige mængder morskab for den ambitiøse chauffør. Den 82-hestes version af samme maskine savner turboladeren, og har derfor kun det halve drejningsmoment (118 mod 205 Nm, og de ankommer ved 2.750 o/min, hvilket er små 1.000 o/min senere…).

Kan du leve med de færre kræfter, så indbyder den til at få nogle omdrejninger hele tiden — de der 82 hk bliver først leveret ved 6.000 oMin — og selv om Peugeots lille rat i det såkaldte iCockpit ikke er i alles smag, så er det styretøjet utrolig præcist, selv om du — hvis det blot handlede om køreegenskaber — stadig ville vælge en Fiesta.

RTX2LQQH

GADGET Uber taber 1,2 mia. dollars…

Så er der lidt med gearskiftet, og det er blevet bedre, men det er stadig ikke det sidste ord i ’præcision’, for nu at sige det pænt. Du skal op i den største diesel før du møder den 6-trins gearkasse, som får det bedste ud af den velkendte 1,6-liters HDi som fås med 75, 100 og 120 hk. Det er et lidt irriterende minus nu hvor resten fungerer så godt, ikke mindst interiøret. Peugeot virkelig fået styr på det indre, med den store touchscreen, som er standardudstyr på alt andet end det billigste udstyrstrin Access. Hvis køreegenskaberne og det præcise gearskift ikke er din absolutte topprioritet, så vinder 208 over Fiesta.

Selv om den ikke er større end 207, så er der bedre plads både på bagsædet og i bagagerummet. For de fleste, så vil det nu nok være designet der bliver afgørende, sammen med prisen. Du kan faktisk køre af sted i en ny 208 1,2 VTi med 82 hk til 159.000 kroner, hvilket kun er små 30.000 kroner mere end en VW Up koster med alt det udstyr, du ikke kan undvære…

 

Peugeot 208 1,2 VTi 82

 

Motor 1,2 R3, 12V

Ydelse 82 hk @ 6.000, 118 Nm @ 2.750 o/min

Præstationer 0-100 km/t 12,2 sek.,topfart 175 km/t

Forbrug 23,3 km/l

Pris 159.900 kr.