VOLKSWAGENS DØDSKYS TIL TESLA

Tesla har været en gamechanger, og var dem, der gjorde elbiler sexede. Det tog sin tid før konkurrenterne vågnede op, men i Paris kommer Volkswagen til at vise det, der med en rækkevidde på 600 kilometer, kan blive et alvorligt problem for Teslas kommende Model 3

 

Der er ingen tvivl om at Elon Musk er en af vor tids største visionære begavelser. Det har han bevist med PayPal, Space-X og med Tesla. Det, Tesla har gjort kan ikke undervurderes. De har været en gamechanger, og vist, at en elbil kan sælges som et produkt, der forfører forbrugerne, i stedet for noget de skal tvinges ned i med tilskud og dårlig samvittighed.

Men alle har en svaghed, og hvis Elon Musk har en, så er det, er i stedet for at fokusere på at det var Tesla, som ændrede spillet, så er Tesla blevet en religion og i en religion er det sagen, som er det vigtigste. Så Tesla har skabt sin egen virkelighed, hvor sagen er vigtigere end forbrugerne, og hvor man kun har haft hovedrysten til overs for de andre spillere i bilbranchen.

bvihorizon-16fl-lo09

GADGETS Folkelig fladskærm fra B&O

Banale ting som et net af forhandlere og servicesteder, er noget af det som Tesla har ignoreret, akkurat som forskellige klager fra sine kunder — fordi sagen var det vigtigste. Mens man har introduceret teknologi som Autopilot, men som forbrugerne har benyttet, af og til med fatale konsekvenser, mens Tesla har fraskrevet sig ansvaret og kaldt det en ‘Beta’-version.

Det er den slags som giver pote i tech-verdenen når man skaber ting, der vender op og ned på alting — som PayPal, Uber eller Airbnb. Men bilbranchen er mere konservativ, akkurat som deres forbrugere, så ingen tvivl om at det har taget lidt tid for rivalerne at komme op i omdrejninger, og selv om Volkswagen-koncernen har lidt under deres selvforskyldte diesel-skandale, så er de stadig en formidabel modstander.

audi-e-tron-quattro-concept-4

Audi har allerede bekræftet af Q6 quattro E-tron kommer i produktion, som en alvorlig konkurrent til Tesla Model X. Et trumfkort bliver Audis brand, samt det net af forhandlere og servicesteder, som Tesla ikke råder over endnu

Det kommer Tesla til at mærke nu. Der er en konkurrent til Tesla Model S på vej fra Porsche, som det ville være yderst tåbeligt at undervurdere. Audi E-Tron Quattro, som præsenteres næste år, er et værdigt alternativ til Tesla Model X. Og nu kommer så BUDD-E, der ærlig talt ligner et dødskys til den kommende Tesla Model 3, som de mange interesserede kunder ser ud til at skulle vente længe på, akkurat som de gjorde på Model X.

riva-rivamare-luxury-speedboat-004

GADGETS En ny tids Riva

VW BUDD-e Concept markerede premieren på VW’s nye Modular Electric Platform (MEB), som menes at blive sat i produktion i 2020, og får en rækkevidde på 600 kilometer. Til sammenligning har den kommende Model 3, i følge Tesla, en rækkevidde på 345 kilometer. Så det kan godt være VW har været lidt længe om at komme i gang, men resultatet taler for sig selv.

Hvordan den første produktionsmodel på MEB-platformen kommer til at se ud, og hvilken rækkevidde den får i følge den kommende EU-norm.

444839f4-3b96-42d9-9dd1-3ead7d6ab0a9_teaser_original_720x1_5

Når valget står mellem en Tesla Model S og en Porsche Mission-E, hvad vælger du så? Porsches første elbil forventes at være klar inden 2020, og vil benytte en ny generation af 800-volts ladestationer som forkorter ladetiden

I følge VW selv så er den mindste rækkevidde forbrugerne vil acceptere dog omkring 400 km, og 500 km synes at være det magiske tal, fordi vi godt kan lide en fornuftig margin. Et sted, hvor VW kommer til at trumfe Tesla, bliver naturligvis med produktionskapacitet — BUDD-e kan blive virkelighed hurtigt, sandsynligvis før 2020, hvis VW ønsker det — samt det net af forhandlere og servicesteder, som kunderne allerede kender.

Den nye elbil fra VW vil også betyde, at man har et meget bredt program af elbiler — den sportslige fra Porsche, SUV’en fra Audi og den mere folkelige fra VW. Og ironisk kan diesel-skandalen blive en medvirkende årsag, da VW som en del af forliget, er forpligtet til at investere omkring 15 milliarder kroner i ‘zero emissions infrastructure’ i USA — som eksempelvis en ny generation af 800-volts ladestationer som vil gøre det muligt at oplade 80 procent på blot 15 minutter. VW-koncernen vil også have en anden fordel i at man (i modsætning til Tesla) kan sprede investeringen ud over tre brands.

ModelX_Oslo_13

BILER Teslatology — første test af Tesla Model X

VW’s satsning på elbiler har allerede gjort et solidt indtryk. Det siges at være den direkte årsag til at Apple mere eller mindre har skrottet sit bilprojekt, kendt som Project Titan, der skulle resultere i en selvkørende elbil. Men selv om Apple er magtfulde, så havde selv de ikke lyst til at krydse klinger med Volkswagen-koncernen, og i stedet for at udvikle en elbil, menes Apple nu at satse på at levere teknologien til fremtidens selvkørende biler

Det første indtryk af hvordan VW’s kommende elbil kommer til at se ud, får vi på den internationale biludstilling i Paris i slutningen af september.