Der vil også være café-racere i fremtiden, men hvordan skal de se ud? Det har Hondas italienske udviklingsafdeling skabt et futuristisk bud på, der er en af de lækreste kreationer på den store motorcykeludstilling i Milano
Hvordan vil fremtidens café-racer se ud? Det har Honda et bud på som man netop har præsenteret på den store EICMA motorcykeludstilling i Milano, og den hedder CB4 Interceptor Concept.
Den er ikke bare sort, den er “total back”, som Honda kalder det, skabt af Hondas udviklingsafdeling i Rom og fortsætter det tema som Honda allerede viste med Neo Sports Café konceptet i 2015, selv om den vender sig mere mod sports endurance, som Honda påpeger. Nuvel, under det hele finder man den nye CB1000R, så kræfter er der nok af.
BILER Vild hyperbil fra Apollo
Udover designet har Hondas koncept en fræk detalje, i form af den nye infotainment touchscreen, der drives af en lille vindmølle placeret i forlygten, som producerer strøm nok til alle dine behov om af være forbundet under kørslen. Skærmen indeholder navigation, mulighed for at foretage nødopkald i tilfælde af en ulykke og kan spejle førerens smartphone.
Så det med at du kunne være i fred for Facebook når du kørte på motorcykel, det er altså slut nu …