Tag Archives: Elon Musk

ELON MUSK BØR VÆRE BEKYMRET

Med en rækkevidde på 500 kilometer og en pris som sandsynligvis ender omkring 350.000 kroner, er den nye Hyundai Kona EV en elbil, der burde gøre selv Elon Musk bekymret …

 

Lad os se det i øjnene. At overtale de danske forbrugere til at købe en elbil er mere vanskeligt end at overtale en seksårig til at spise en hel tallerken broccoli. Det har nu aldrig stoppet elbilens fortalere for at fremhæve det som et revolutionerende produkt som vil få selv Apples iPhone til at blegne, skabe et paradigmeskift og redde verden — samt at superbatteriet, der vil ændre alt, ventede lige om hjørnet, sådan som det har gjort de sidste, uh, 30 år, eller deromkring — mens de priste den ene ulidelige lortebunke efter den anden; som alt hvad Better Place gjorde eller Mitsubishi i-MiEV, der skulle udstyres med et benzinfyr før det var muligt at holde varmen om vinteren, og derfor osede mere end en plæneklipper.

Nissan illustrerede selv problemet fornylig med en pressemeddelelse, der proklamerede en massiv fremgang for salget af elbiler. Hvis man læste lidt nærmere så var den samlede markedsandel gået frem fra 0,35 til 0,40 procent. Eller sagt på en anden måde: Der er flere danskere som har herpes end en elbil. Det er vel at mærke Nissan Leaf, som lige nu er det tætteste på en elbil med en normal afskrivning, der rent faktisk kan handles brugt, og som vi her kaldte den bedste elbil på markedet lige nu.

DustyLamborghini_Reddit_autoblog_news

BILER Bedstes glemte Lambo …

Det vil nu nok ændre sig inden længe, og forklaringen er den elektriske udgave af Hyundai Kona. Den giver dig det, som selv en Nissan Leaf ikke kan lige nu. Ifølge WLTP-normen er rækkevidden 285 kilometer, men om vinteren er vi tættere på 200 kilometer med jævn hastighed. Hyundai Kona rammer lige der hvor det gør ondt på konkurrenterne, og det er rækkevidden. Der er to versioner; den lille med en 39,2 kWh-batteripakke og en rækkevidde på 300 kilometer, samt den store med en 64 kWh-batteripakke og en officiel rækkevidde tæt på 500 kilometer.

Lad være med at lægge for meget i tallene, for det er som sagt en opgivelse, men det betyder at du har rækkevidde som en Tesla Model 3, hvilket vil være det væsentligste salgsargument for en Hyundai Kona EV. Derudover er den en crossover, hvilket er den mest populære biltype lige nu, og så vil den komme ind til en pris, der er væsentlig lavere end en Model 3, som du slet ikke kan købe i Europa lige nu (flere amerikanske kunder har ventet i årevis, og Tesla har endnu ikke introduceret den billige basis-version i USA, eller for den sags skyld præsenteret Model 3 i Europa).

Hyundai Kona leverer kort og godt den samme rækkevidde som en Tesla Model 3, eller for den sags skyld en Jaguar I-Pace, men til en langt lavere pris (et forsigtigt gæt lyder på 300.000 kroner for den lille og 350.000 kroner for den store når den lanceres i 2019, hvilket er under det halve af en Jaguar I-Pace). Sorry Tesla, men hvis der nogensinde var en “elbil for folket”, så er den her, med et fuldt udbygget forhandlernet, fem års garanti og alt det andet du skal bruge.

24-singer-dynamics-lightweighting-study-1

BILER Porschegasme …

Det ændrer naturligvis ikke på elbilens største problem, nemlig at få strømmen fra ladestanderen og ned i batteriet. Find en hurtiglader og du kan få ladet batteriet op 80 procent på en halv time (altså over 300 kilometers rækkevidde), eller du kan sætte den i stikkontakten derhjemme, hvor samme øvelse vil tage 9,5 timer. Egentlig er det her at rækkevidden kommer i spil, for det har intet at gøre med hvor langt du vil køre, men er en sikkerhed for, at du ikke er afhængig af en ledig ladestander. Det er fint med hurtigladning, men hvis du er nummer fire i køen, kommer du stadig til at vente et par timer — forudsat at ham klovnen med Tesla’en rent faktisk flytter sin bil, når den er færdig med at lade op. Lang rækkevidde betyder, at du kan lade når det lige passer, samt at du kan køre til faster Anna i Skagen i ét stræk.

Okay, hvordan kører den så? Ganske fint faktisk. Jo, du kan godt mærke at den vejer 1,7 ton, men den klarer 0-100 km/t på 7,6 sekunder, og de første 50 km/t er nok til at gøre selv en Porsche Panamera-ejer perpleks. Der er flere køreprogrammer at vælge imellem. Eco lukker for klimaanlægget, får speederen til at føles som om du sidder og træder på en skummadras fra IKEA og øger rækkevidden — Sport gør det modsatte. Vægten ligger lavt, og selv om affjedringen er forholdsvis fast, så er den ingen sportsvogn, men det er heller ikke det du leder efter her.

Den normale Kona er Hyundais bedste design, og der er intet galt i at få elbilen til at skille sig ud, men du kunne godt ønske dig at koreanerne var gået efter et mere sexet look — i stedet for det sædvanlige ‘Økobil fra Asien’. Nuvel, det er ikke værre end af en Kona EV blot er en bil, hvilket er et kompliment. Desuden er den læsset med udstyr helt som du forventer, både når det gælder komfort og sikkerhed — som Apple CarPlay, AndroidAuto, LED-lamper, adaptiv cruise, autobremse og så videre. Faktisk er det en af de eneste biler jeg har prøvet, hvor Lane Assist rent faktisk fungerede, og holder bilen i banen, i stedet for at ping-ponge frem og tilbage i én ulidelig uendelighed.

IMG_7933

BILER The Stinger

Så er fremtiden elbiler? Well, lad os sige at en del af fremtiden er elbiler, og Hyundai Kona EV kan være den bil, som bringer markedsandelen op på 0,50 procent (eller en hel procent). Du kunne godt køre i denne her til hverdag, og så have en gammel Porsche 911 til weekenden, fordi den ville spare dig penge og stress, hvilket er det, elbilstilhængerne aldrig har forstået. Glem det der med at redde verden, for det kommer elbilen aldrig til, og idealisme har aldrig ændret verdens gang for andre end idealisterne. Men giv folk et produkt som er bedre, billigere og nemmere at bruge end det de har, det er muligt at skabe en revolution. Med Hyundai Kona EV har vi bevæget os et stort skridt i den rigtige retning.

 

HYUNDAI KONA EV LONG-RANGE

 

Motor                         Elmotor

Ydelse                        204 hk, 395 Nm

Præstationer          0-100 km/t 7,6 sek., topfart 167 km/t

Rækkevidde           482 km (iflg. WLTP-standarden)

Pris                            Ca. 350.000 kr.

 

 

 

HVORDAN PORSCHE VIL KNUSE TESLA

Når elbilen Porsche Mission E ankommer næste år, vil den ikke kun matche Tesla på præstationer. Der, hvor den for alvor kommer til at imponere er ladetiderne, der bliver kortere end selv Teslas Supercharger-system, takket være en helt ny 800-volts teknologi, som ingen af konkurrenterne har

 

Når det gælder teknologi, og evnen til at tjene penge, bør man aldrig undervurder Porsche. Det er Elon Musk uden tvivl allerede klar over, og hvis ikke, så burde han være det nu. Det er ikke så lang tid siden at Porsche offentliggjorde, at man havde tænkt sig at fordoble sin investering i elbiler fra tre til seks milliarder euro — eller knap 45 milliarder kroner — der skal gå til udbygningen af en Mission E-serien og de varianter som følger med. Det, der var fandt interessant i den forbindelse (og det som Musk burde finde bekymrende) var, at der måtte være en forklaring på, at Porsche pludselig øgede indsatsen.

Forklaringen er det Porsche selv kalder Turbo Charging, som dog ikke har noget med turboladere at gøre, men er et nyt ladesystem. Ingen tvivler på at Porsche vil være i stand til at matche Teslas YouTube party-trick med at accelerationen i Ludicrous-mode, og derefter vil være i stand til at levere de hot-laps som Tesla har haft mere svært ved (den, der er i tvivl, kan med fordel se in-car videoen af 919 Hybrid på vej mod Le Mans-sejren). En Porsche er en Porsche er en Porsche, som man siger, og ingeniørerne hos Porsches udviklingsafdeling i Weissach kommer ikke til at helme, før de har knust samtlige rekorder på Nürburgring.

2018-11-1

BILER Ny Supra afsløret

Men det kan meget vel vise sig at være den tid Mission E skal bruge til lade op, når den ankommer næste år, der for alvor vil blive et problem for konkurrenterne. Porsches mål er at levere ladetider, der er det halve, eller mindre, af det Tesla kan præstere med sin Supercharger. Og de har fundet en løsning, hvilket forklarer, hvorfor de øgede deres investering. Glem bare ‘superbatteriet’ som elbils-tilhængerne har fablet om i 30 år. For det er opladningen der er nøglen her, og det er det, som Porsche har løst.

porsche-mission-e-nurburgring-spy-photos

Porsche Mission E tester allerede på Nürburgrings Nordsløjfe, for her kommer den også til at levere …

Porsches ingeniører kiggede tidligt på de eksisterende ladesystemer, og fandt at 50-kW og selv Teslas 120-kW opladere var uacceptable. Porsches mål var at gøre det, der altid har været elbilens fortaleres våde drøm, nemlig at kunne lade strøm nok på batterierne til at kunne køre flere hundrede kilometer på blot 10-15 minutter. Men de stødte på det samme problem som alle andre. De fleste elbiler i dag benytter 400 volts spænding, hvilket begrænser hvor hurtigt man kan oplade batteripakken uden at belaste den så meget, at det bliver beskadiget. Eller som Christian von Koenigsegg engang bemærkede, så er der ingen problemer i at oplade batteriet i en elbil 100 procent i en elbil på tre minutter — man kan bare kun gøre det én gang!

YTo2OntzOjI6ImlkIjtpOjE0Nzg0NzE7czoxOiJ3IjtpOjMyMDA7czoxOiJoIjtpOjMyMDA7czoxOiJjIjtpOjA7czoxOiJzIjtpOjA7czoxOiJrIjtzOjQwOiJhY2Q4M2U2M2NkYjU1YmYyZGY4ODc1YWE5YjliODhlMDcyNzZlODUxIjt9

BILER Stratos vender tilbage

Svaret er enkelt i teorien. Hvis man i stedet for 400 volt går op til 800 volt, kan man fordoble strømmen til batteriet, mens spændingen forbliver den samme og uden at det er nødvendigt at gøre batteripakken større. Den elegante løsning som Porsche har benyttet, er ikke en ny batteriteknologi, men at placere 400-volts battericeller i parallelle serier. På den måde er ladekablet ikke længere et flaskehals i opladningen, og man kan udnytte batteriet optimalt.

Så hvorfor er der ingen som har gjort det før? Forklaringen er først og fremmest prisen. Battericellerne i bund og grund er de samme som før, hvilket vil sige de samme 400-volts celler, monteret på en måde, så de to parallelle systemer sammen giver 800 volt. Men alt andet er anderledes, og prisen på de komponenter er astronomisk. Det vil først og fremmest sige elmotorerne, og alt der får dem til at gøre det de gør, som skal designes til at håndtere 800 volt. Selv Teslas bruger en lang række “of the shelf”-komponenter som man får fra sine underleverandører — men det er 400 volt. Porsche blev nødt til at udvikle hvert eneste komponent fra bunden og konstruere til det til at kunne klare op til 1.000 volt.

“Selv Tesla bruger en lang række komponenter fra underleverandører, men Porsche var tvunget til at udvikle hvert eneste komponent selv, og konstruere det til at kunne klare op til 1.000 volt”

Volkswagens nye MEB-platform designet til den næste generation af elbiler, bruger 400-volts teknologi. Det samme gør Audis kommende e-tron Quattro, men den e-tron GT som følger om et par år, og er baseret på Porsche Mission E, kommer uden tvivl med 800 volt. Og Porsches 800-volts teknologi vil uden tvivl finde vej til de øvrige elbiler fra Volkswagen-gruppen, akkurat som Porsches V8-motor. Hvilket vil sige, at før eller siden vil 800-volts teknologi brede sig til ’mainstream’ produkterne, og give Volkswagen-koncernen en kæmpe fordel, mens konkurrenterne har et voksende problem. Det er svært at se Tesla, som allerede opererer på grænsen af hvad der er muligt (problemerne med produktionen af Model 3, en ny lastbil, en ny roadster, manglende indtjening) stoppe alting for at udvikle en helt ny batteriteknologi, nye elmotorer, ladestandere og så videre.

IMG_7815

BILER Tre uger i elbil …

For Tesla ville de ikke kun betyde en massiv investering, men også at man skulle omdirigere de allerede hårdt pressede ressourcer i virksomheden. Hos Volkswagen er det Porsche som tager udviklingsomkostningerne, som kommer tilbage på flere måder. Dels ved at sælge sine egne produkter, og dels ved at sælge dem til de øvrige brands i koncernen — først Audi, Lamborghini og Bentley, og senere Volkswagen, Skoda og Seat.

Porsche har naturligvis designet Misson E, så den fungerer med CCS-standarden, hvilket betyder, at en bilen kan lades op med det eksisterende net af ladestandere, mens man udbygger sit eget net af Turbo Chargers. Porsches målsætning var fra starten at operere med ladetider under 20 minutter, for alt derover mente de var uacceptabelt. Porsche Mission E er opgivet til en rækkevidde på 480 kilometer, og ved at bruge Turbo Charging, er det muligt at lade batteriet tilstrækkelig op til at det kan levere en rækkevidde på 300 kilometer på blot 15 minutter.

apple-rolex

URE Apple æder Rolex

Der vil naturligvis gå noget tid før nettet af ladestationer bliver udbygget. Men rent strategisk sidder Volkswagen med en gamechanger, når Porsche Mission E lanceres i 2019, fordi man allerede er klar med 800-volt teknologien, som stille og roligt vil finde vej til koncernens øvrige produkter, mens konkurrenterne — inklusive Tesla — vil være efterladt med 400-volt.

4875

Om det indre af Mission E kommer til at ligne konceptbilen vides ikke, men den ser ret produktionsklar ud …

MUSK SENDER EN TESLA TIL MARS

Elon Musk skal snart have ny bil, for den Tesla Roadster han kører rundt i nu har han tænkt sig at sende ud i rummet på den nye Falcon-raket fra SpaceX

 

Elon Musk kører stadig i en af de første Tesla Roadster, men ikke meget længere, for den har han tænkt sig at skille sig af med. Faktisk vil han sende den ud i rummet, nærmere bestemt til Mars, hvis man ellers skal tro hans opdatering på Instagram.

Her fortæller Musk at man hos SpaceX snart skal teste den første Falcon Heavy Rocket, der er beregnet til at fragte ting ud i rummet. Det er faktisk verdens kraftigste raket lige nu, da den er udstyret med tre raketmotorer.

singer-dls-e-4000px-online-1

BILER Singer møder Williams F1

Normalt ville man fylde raketten med en ‘dummy’-last bestående betonklodser eller stål for at give den rigtige vægt, men det er for kedeligt mener Musk, og man skal ikke være kedelig, så derfor kommer lasten til at bestå af Musks personlige Tesla Roadster.

IMG_7795

Jo, Elon Musk mener helt alvorligt han vil sende sin Tesla til Mars …

Det er ikke utænkeligt at Falcon-raketten eksploderer på jorden,da den stadig er i testfasen, men hvis alt går efter planen vil den altså sende Musks Tesla Roadster ud i rummet, hvor den vil fortsætte med kurs mod Mars, hvor den — ifølge Musk — vil bevæge sig rundt i kredsløb den næste milliard år eller deromkring.

Man ønsker næsten at der er liv i rummet og at de vil være ansigt til ansigt med en åben elbil, der bevæger sig i kredsløb om Mars …

All-New Hyundai i30 N (1)

BILER Helvedes hot Hyundai

TESLA I PROBLEMER …

Teslas regnskab for tredje kvartal i 2017 udviste et rekordhøjt underskud på fire milliarder kroner, og problemerne synes at tårne sig op for den lille elbilsfabrikant, som stadig slås med at få produktionen i gang af volumen-modellen Model 3 …

 

De mørke skyer synes for alvor at trække sammen om Tesla for tiden, efter man har præsenteret et underskud i tredje kvartal på knap fire milliarder kroner. Det er ikke svært at finde årsagen til problemerne, nemlig i produktionen af den nye Model 3, som der den 3. oktober kun var fremstillet 260 eksemplarer af, mens målet var 1.500 eksemplarer.

I januar 2018 skulle der rulle 5.000 eksemplarer af Model 3 af samlebåndet om måneden, men det er nu rykket til marts 2018 — hvilket forslår som den berømte skrædder i helvede overfor de 450.000 kunder som har lagt depositum på Teslas seneste model. De sidste kommer nok til at væbne sig med mere end almindelig god tålmodighed, før de kan parkere deres nye elbil i indkørslen.

volkswagen-bus-back-to-the-future-01-960x640

BILER Back To The Future-inspireret VW

Som om det ikke er nok vil der i løbet af kort tid være et bredt udbud af konkurrenter til den nye lille Tesla fra eksempelvis Volkswagen og Hyundai, og for nu at tørre ekstra salt i såret så rumler Trump-administrationen med en afskaffelse af det skattefradrag som udløses når man køber en elbil (for Trump tror ikke på det der med klimaforandringer).

Der er flere problemer som Tesla skal løse i forbindelse med Model 3. Først og fremmest har der været vanskeligheder med at få industrirobotterne på Teslas fabrik til at svejse i stål (de dyrere Model S og X er bygget i aluminium), og så besluttede Tesla at fremstille sine egne sæder, hvilket viste sig noget mere besværligt at automatisere end man havde ventet.

Et andet problem findes i den såkaldte Gigafactory i Nevada hvor Tesla fremstiller batterier med Panasonic. Men produktionen er ikke kommet op i den forventede hastighed, fordi en underleverandør gav op, og Teslas ingeniører derfor selv måtte i gang med at udvikle den nødvendige software til produktionsprocessen.

p0301xlz

BILER Nej, det er ikke en Tesla …

Derudover begynder Tesla at få problemer med investorerne, som gerne snart vil se tallene bevæge sig den anden vej. En analyse i Wall Street Journal fastslog, at virksomheder som Uber og Tesla har brug for et mirakel hvis de skal overleve, på grund af den massive gæld de slæber rundt på. Selv oven på ‘Diesel-gate’ har en gigant som Volkswagen-gruppen både flere penge og langt mere kapacitet end Tesla — Porsche alene forventer at investere 25 milliarder kroner i elbiler de kommende år, og stadig bevare en fortjeneste på rekordhøje 15 procent.

Det sidste er et andet ømt punkt for Tesla, for selv om man har revolutioneret markedet for elbiler, så har man ikke været gode til at tjene penge på dem. Der var et rygte om at Tesla tjente 25 procent på hver bil de leverede, men regnskabet fortæller en anden historie. I 2016 tjente Tesla flere penge på at tage depositum på den nye Model 3 end at sælge Model S og X. Og, som nogen analytikere har påpeget, hvis Tesla ikke kan tjene penge på deres dyreste modeller, hvordan skal de så tjene penge på de billigste?

unnamed(1)

MODE Gentleman bruger kørehandsker

Analytikerne mener derfor at Tesla-aktien er overvurderet (en betragtning som Elon Musk selv erklærede sig enig i), og i virkeligheden kan det blive Teslas største hovedpine. Mange af dem som køber Tesla-aktier, og dermed presser kursen op, er private investorer som er bange for at gå glip af det næste Apple eller Google. De betragter Tesla som en “internet start-up”, hvilket det ansete The Economist også gjorde, da de havde Tesla på forsiden side om side med Amazon, Uber, Microsoft, Google og Facebook.

Problemet er bare, at Tesla er en bilfabrikant, og for en bilfabrikant gælder der andre regler end for internet-giganter. Eller som chefen for Fiat for nylige bemærkede om Tesla så “ser de værdi der, hvor vi ikke kan se værdi”. Hvis de private investorer begynder at få fornemmelsen af, at Tesla aktien vil falde — hvad den gjorde efter det seneste kvartalsregnskab — kan de begynde at sælge ud, hvilket vil få kursen til at falde yderligere og blive en selvforstærkende effekt.

snohetta-underwater-restaurant-norway-011-960x640

REJSER Spis under vandet i Norge

Sidst men ikke mindst er Tesla i en kamp mod uret. I starten af 2018 kommer Hyundai med en elbil, der forventes at matche Tesla Model 3 på rækkevidde, men til en lavere pris, mens elbiler fra Mercedes, GM, Volkswagen, Audi og Porsche vil vælte ind på markedet de kommende år. Indtil videre har Tesla været vant til at have markedet mere eller mindre for sig selv.

Mange af de kunder som lige nu venter på deres Model 3, kan meget vel vinke farvel til deres depositum med udsigten til at skulle vente til 2019, og i stedet vælge en af konkurrenterne. Lige nu har Tesla masser af kunder, men ingen biler. I løbet af næste år kan det godt vise sig at være omvendt …

vrg_model_3_dashboard_head_on_view

Interiøret i den nye Tesla Model 3. Der er ingen instrumenter, kun det, der ligner en meget velvoksen iPad …

TESLA LEVERER NY MODEL TIL TIDEN

Tesla-chefen Elon Musk har i et tweet lovet, at produktionen af den nye Model 3 starter på fredag, hvilket er to uger tidligere end forventet, og om 14 dage modtager de første ejere deres nye bil

 

Sent mandag sendte Tesla-chefen Elon Musk et tweet om en nyhed, der allerede gik rygter om i weekenden. Den nye Tesla Model 3 har gennemgået de nødvendige tests for at blive godkendt, og opfylder dermed de amerikanske lovkrav. Det betyder, at den første version — kaldet SN1 — går i produktion på fredag.

blaken_Rocketbyz

URE Pimp dit Rolex!

I netop denne uge er mange amerikanere på ferie i anledning af nationaldagen den 4. juli, men hos Tesla fortsætter produktionen. Om to uger skal Tesla så arrangere et “release party“, hvor de første 30 eksemplarer af den nye model skal leveres til sine nye ejere, der formodes at være folk med forbindelse til Tesla.

Musk

Derfra skal Tesla så øge produktionen, og målet er at fremstille 20.000 biler i december. Det forudsætter at Tesla ikke får samme problemer som med Model X, hvilket dog først og fremmest skyldes de komplekse døre. Men man formode at Tesla har lært af den oplevelse, selv om det Tesla er berygtede for at bryde sine egne deadlines.

porsche-911-mission-e-concept-002-960x540

BILER Porsche vil sælge 50 procent elbiler i 2023

Der er naturligvis også dem hæfter sig ved at Elon Musk skriver at han “forventer” at produktionen starter på fredag. Men der er ingen tvivl om at Model 3 er en vigtig model for Tesla. De kommende år vil byde på intens konkurrence fra tyske mærker som Mercedes, BMW, Volkswagen, Audi og Porsche, og Teslas helt store udfordring er den enorme gæld, samt at meget tyder på, at man har svært ved at tjene penge på Model S og Model X.

I USA starter prisen på Model 3 ved 35.000 dollars, eller ca. 230.000 kroner.

 

TESLA VIL GØRE DIT TAG ELEKTRISK

I sidste uge skrev Tesla-chefen Elon Musk på Twitter, at man ville præsentere et “meget anderledes produkt”, og det løfte holdt de. For den seneste nyhed fra Tesla ligner traditionelle tagsten, men de har indbyggede solceller og kan dermed levere gratis strøm til dit hjem i de næste 20-30 år

 

Tesla-chefen Elon Musk har en drøm om at overtage solcellespecialisten SolarCity, selv om mange har spekuleret over hvorfor, og nu har vi så fået forklaringen. For Tesla vil gøre dit tag elektrisk, sådan helt bogstaveligt, og har netop introduceret en ny serie tagsten som indeholder solceller. Med andre ord er det altså farvel til de grimme solpaneler på taget.

fullsizerender

BILER Test af BMW i8 — fremtiden er forførende

Stående udenfor en række huse, der netop havde fået et nyt tag, kunne Tesla præsentere det, der derfra, hvor du normalt ser et tag, altså ligner helt almindelige tagsten. Ovenfra bliver solcellerne mere tydelige, men det er jo ikke der, man normalt ser taget fra. Og Teslas tagsten med solceller kan fås i flere forskellige udformningen, så du ender med det, der ligner et helt almindeligt tag, men altså tager energien fra solen og forvandler den til strøm.

alfa_giulia_sportwagon-626x382

BILER Alfa Giulia kommer som stationcar

“Målet er at have et tag med solceller, der ligner et normalt tag, genererer strøm, holder længere, giver bedre isolering og rent faktisk koster mindre end et normalt tag når du tager det el som produceres med i regnestykket,” sagde Musk under præsentationen. “Hvorfor ville du købe noget andet?”

tesla-solar-roof-11

Elon Musk med de nye tagsten med indbyggede solceller, udviklet som at samarbejde mellem Tesla og SolarCity

Musk demonstrerede også holdbarheden i de nye tagsten ved at droppe en væg på dem. Tagstenen knækkende, men splintrede ikke som konventionelle tagsten. Der blev dog ikke nævnt noget om hvad de nye tagsten forventes at koste, når de kommer på markedet.

Samtidig kunne Musk også præsentere den næste generation af Tesla Powerwall, kaldet Powerwall 2. Det er i grund en batteripakke, der lagrer op til 14 kWh strøm, hvilket er dobbelt så meget som den første generation. Det er nok til at drive et gennemsnitligt parcelhus, og koblet sammen med et tag med solceller, kunne det teoretisk set levere en uendelig og gratis strøm. Eller man kan koble flere Powerwalls sammen, og på den måde også oplade sin Tesla elbil.

icon-ebike-43-milano-7

GADGETS Rå italiensk e-bike

Tesla siger at de snart åbner op for bestillinger på Powerwall 2, samt de nye tagsten, der er en fælles bedrift af Tesla og SolarCity. De to virksomheder er på vej til at fusionere, hvis ellers Teslas aktionærer stemmer for løsningen.

Det var blot sidste uge at Elon Musk afslørede, at Tesla ville komme med et nyt — og temmelig uventet produkt. Det løfte må man sige at de har indfriet, for på mange måder er det den sidste brik der mangler i Teslas matrix. Når det er muligt selv at producere den strøm, der skal til både til hjemmet og bilen, bliver det en meget attraktiv løsning rent økonomisk.

I virkeligheden vil det være muligt at koble sig helt af elnettet, og teoretisk set undgå de mange skatter og afgifter, som jo er langt den største del af elregningen…

citroen-doniselli-electric-tricycle-1

GADGETS En 2CV-cykel er fantastisk

EN TESLA RUSTVOGN?

En Tesla Model S som rustvogn? Jo, det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt, for hvorfor skulle denne verdens veganere og miljøapostle ikke have mulighed for at give alle os andre dårlig samvittighed en sidste gang?

 

Teslas grundlægger, Elon Musk, der også bygger rumraketter, har en plan om at sende mennesker til Mars. Det bliver ikke ufarligt. Faktisk er der en overhængende sandsynlighed for, at man ikke overlever den første mission, for det er lidt svært at teste landinger på Mars.

bamford-rolex-explorer-daytona-heritage-edition-3-1200x720

URE Paul Newman Dial fra Bamford

Men hvis det skulle ske, og dine jordiske rester på en eller anden måde kan bringes tilbage til jorden og du stadig tror på Musk, så kan du faktisk blive kørt til dit sidste hvilested i en Tesla. To hollandske firmaer, RemetzCar og Van der Lans & Busscher BV, har nemlig skabt den første Tesla-rustvogn, som vil blive officielt præsenteret på den store bedemands-messe i Amsterdam.

bvihorizon-16fl-lo09

GADGET Ny folkelig fladskærm fra B&O

Det er, efter sigende, den første elektriske rustvogn, og perfekt for denne verdens Bill Gates’er. Det var nødvendigt at afmontere batteripakken og forlænge akselafstanden med 80 centimeter, før der blev plads til kisten bag føreren. Ifølge websitet for Van der Lands & Busscher BV er Tesla rustvognen “en moderne rustvogn for den stilsikre, miljøbevidste og stille farvel”.

PROBLEMET MED TESLA AUTOPILOT…

Som vi tidligere har skrevet, så får man ikke altid svar på sine spørgsmål hos Tesla, særligt dem der handler om sikkerhed. Nu er der sket det, der er det første uheld med dødelig udgang i en Tesla som kørte med den såkaldte Autopilot, hvad Tesla-chefen Elon Musk dog undlod at fortælle sine investorer…

 

Efter at vi selv at have oplevet Tesla komme med adskillige påstande under præsentationen af Model X, og bagefter nægte at udlevere den præsentation, de netop havde gennemgået, begynder der at tegne sig et noget ubehageligt billede af den amerikanske fabrikant af eksklusive elbiler. Tesla har teknologi, som ingen andre benytter — som Autopilot, hvor bilen kan køre selv, eller Summon, hvor du kan trykke på en knap, og så kører bilen selv fra sin parkeringsplads og til der hvor du er.

Tesla er på en mission, og de ting, der går dem imod, dem vil man helst ikke tale om, for nu at sige det populært. Det er ulykken i USA, hvor en Tesla Model S kørte med Teslas Autopilot et godt eksempel på. Ulykken skete den 7. maj i Florida. Joshua Brown kørte galt, da en lastbil med en trailer kørte på tværs af den vej, hvor han kom kørende i en Tesla Model S med Autopilot slået til.

AM-03

ASTON MARTIN OG RED BULL BRYDER ALLE GRÆNSER

Tesla sagde efterfølgende at den hvide trailer mod en solrig himmel gjorde, at Autopilot ikke kunne se den. I stedet fortsatte Joshua Browns Tesla ind under traileren, og han overlevede ikke uheldet. Ifølge Tesla er det den første dødsulykke med systemet, og alt i alt har Teslas biler tilbagelagt 130 millioner miles (209 millioner kilometer) uden uheld. Det er, ifølge Tesla, langt bedre end gennemsnittet USA, hvor der sker en ulykke med dødelig udgang for hver 94 millioner miles (151 millioner kilometer).

“Tesla sagde efterfølgende at den hvide trailer mod en solrig himmel gjorde, at Autopilot ikke kunne se den. Derfor fortsatte Joshua Browns Tesla ind under traileren, og han overlevede ikke uheldet”

Tesla kaldte også Joshua Brown “en ven af Tesla og af elbilen, en person som tilbragte sit liv fokuseret på innovation, teknologi og som troede stærkt på Teslas mission”. Joshua Brown har tidligere uploadet film på YouTube som viste, hvordan Autopilot i reddede ham fra et trafikuheld, og meget tyder på, at han selv bærer en del af skylden, da politiet fandt en bærbar DVD-spiller ved siden af ham i bilen efter uheldet, hvor der stadig kørte en film med Harry Potter. Selv når Teslas Autopilot er slået til, skal føreren stadig holde opmærksomheden på vejen. Problemet er bare, at det er det ikke alle der gør, fordi bilen kører selv…

Derfor har Teslas Autopilot også fået kritik fra flere steder, en kritik som Tesla og grundlæggeren Elon Musk blankt har afvist. En af kritikerne er Volvo, som selv arbejder med selvkørende biler, og derfor kan siges at være blevet overhalet af Tesla. Men ifølge Volvo er Teslas Autopilot ikke tilstrækkelig sikker. Eller som en talsmand fra Volvo forklarede i et interview: ”Vores system stopper bilen, hvis du ikke reagerer, hvis du er faldet i søvn eller ser en film, for så længe bilen kører, så er det vores ansvar.”

riva-rivamare-luxury-speedboat-007
RIVAMARE – EN NY TIDS RIVA

Hvis der opstår en kritisk situation så kobler Teslas Autopilot sig selv ud, og det er netop problemet. For det første hjælper det ikke meget, hvis føreren af forskellige årsager ikke er opmærksom i det øjeblik. For det andet kan det være sin sag, at skulle tage rattet i samme sekund, der opstår en kritisk situation, og derefter reagere korrekt. Det er, igen ifølge Volvo, netop en af de store udfordringer ved fremtidens selvkørende biler. For når bilerne kører selv, vil dem der kører dem, have mindre erfaring med at reagere korrekt, og derfor kan man ikke blot give dem kontrollen tilbage, i det øjeblik lortet virkelig brænder på…

“Hvis der opstår en kritisk situation så kobler Teslas Autopilot sig selv ud, og det er netop problemet. Det hjælper ikke, hvis føreren ikke er opmærksom, og det kan være sin sag at skulle tage rattet i det øjeblik lortet brænder på”

Det er nu ikke det eneste problem som Joshua Browns ulykke har afstedkommet for Tesla. Ulykken, der altså fik dødelig udgang, og som Tesla har indrømmet skete mens Browns Model S kørte med Autopilot skete den 7. maj. Ifølge Reuters informerede Tesla dog først første NHTSA (National Highway, Traffic and Safety Administration) den 16. maj. NTHSA foretog en undersøgelse som først blev offentliggjort den 30. juni, så indtil da, var der ingen udover NTHSA og Tesla selv, som vidste, at der havde været et uheld med dødelig udgang i en af deres biler, mens den kørte med Autopilot.

Under normale omstændigheder ville det ikke have nogen betydning, fordi det ganske enkelt er den tid det tager, at gøre undersøgelsen færdig, og den lille uges tid det tog for Tesla at informere NTHSA om, at bilen havde kørte med Autopilot samt udlevere de nødvendige data, lyder vel også meget tilforladeligt.

Tesla-01

På Twitter kaldte Elon Musk det ‘bullshit’ når Fortune skrev, at uheldet med Autopilot kunne være relevant information for Teslas investorer…

Altså, hvis ikke det var fordi Tesla, som stadig er i investeringsfasen og derfor kører med underskud, sikrede sig for 1,46 milliarder dollars (knap 10 milliarder danske kroner) den 18-19 maj som en kombination af en aktieudvidelse og at Elon Musk solgte nogle af sine egne aktier i Tesla. I den forbindelse synes hverken Tesla eller Musk at man ville ødelægge den gode stemning ved at fortælle, at der NTHSA var ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring en dødsulykke, som involverede Teslas Autopilot. Musk fortalte senere Fortune i USA, at han ikke mente den information var “relevant” for investorerne, på trods af at man netop har markedsført Autopilot som et system, der øger sikkerheden for kunderne.

Eller som journalisten Carol Loomis fra Fortune skrev:

”On May 18, eleven days after Brown died, Tesla and CEO Elon Musk, in combination (roughly three parts Tesla, one part Musk), sold more than $2 billion of Tesla stock in a public offering at a price of $215 per share—and did it without ever having released a word about the crash.
To put things baldly, Tesla and Musk did not disclose the very material fact that a man had died while using an auto-pilot technology that Tesla had marketed vigorously as safe and important to its customers”

Som Elon Musk plejer i den slags situationer, henvendte han sig til redaktøren på Fortune, Alan Murray, via Twitter, med påstanden om, at artiklen var forkert. Ifølge Musk ville Autopilot redde en halv million menneskeliv om året, hvis alle biler i hele havde systemet.

Tesla-2

Tesla Autopilot kunne redde en halv million menneskeliv om året, i følge Elon Musk. Det er ikke alle, der er enige…

Nu er der så et nyt uheld med en Tesla som menes at have kørt med Autopilot, denne gang en Model X. Denne gang var føreren en kendt person i USA, nemlig den flamboyante kunsthandler Albert Scaglione, der kørte galt i den såkaldte Pennsylvania Turnpike. Hans Model X ramte autoværnet og rullede rundt, men alle klarede sig uden varige mén.

“Nu er der så sket et nyt uheld med en Tesla som kørte med Autopilot. Først sagde Tesla at man ikke havde nogen data som antydede, at Autopilot havde været aktiv. Det blev senere ændret til at man ikke havde ‘nogen grund til at tro’ at Autopilot havde været aktiv”

Netop det med at hans Model X rullede rundt er tragikomisk, for under den skandinaviske præsentation af Model X fremhævede Tesla på måde, der nærmede sig det absurde, at på grund af batteripakken, så kunne en Model X stort set ikke rulle rundt. Derefter understregede man at det var et stort problem i alle andre biler i SUV-klassen, baseret på nogle data, man efterfølgende ikke ville udlevere. Dertil kommer flere videoklip på YouTube og facebook, med mindre uheld hvor førerne skyder skylden på Teslas Autopilot som dog ikke er mulige at verificere.

Efter ulykken i Pennsylvania meddelte Tesla, som får en meddelelse, når en airbag udløses i en af deres biler, at “der ikke var nogen data som antydede, at Autopilot var aktiv da ulykken skete”. Det blev senere ændret til det lidt mere kryptiske “at der ikke var nogen grund til at tro, at Autopilot var aktiv, da uheldet skete”.

IMG_2724

TESLATOLOGY — OG TEST AF TESLA MODEL X

Det viste sig nemlig at Tesla ikke havde haft held til at tale med føreren, Albert Scaglione, efter uheldet, samt at det på grund af skaderne på bilen, ikke havde været muligt at downloade data fra bilen. En anden mulig forklaring kan naturligvis være, at Autopilot koblede sig selv ud, i sekunderne inden bilen kørte galt, hvilket muligvis har været en medvirkende årsag til, at det gik galt. Pennsylvania Turnpike er en temmelig skarp kurve, hvor der til stadighed er folk som kører galt.

Det sidste kapitel i historien om Teslas Autopilot er ikke skrevet endnu, og uanset hvad Elon Musk ellers måtte påstå, så er der ingen tvivl om, at der sidder nogle investorer som føler, at de er blevet ført bag lyset. Det store spørgsmål er ikke så meget om systemet er sikkert, men om det er sikkert i hænderne på Tesla-ejerne. Som ulykken i Florida beviste, så betyder Autopilot ikke, at du ganske enkelt kan lade bilen køre selv. Problemet er bare, at det er der tydeligvis nogle af kunderne som tror…

model-s-wummon-accident

En Tesla er kørt ind i en trailer. Ejeren siger, bilen gjorde det af sig selv, da han brugte Summon-fuktionen. Tesla siger, at det var ejeren selv som kørte…