Tag Archives: GT-Line

NO-BULLSHIT SUV

Den store Kia Sorento har vist sig overraskende populær i Danmark, og nu er den her så i en faceliftet udgave, hvor alting er blevet lidt bedre, men i bund og grund er Sorento stadig den samme — en full-size SUV med masser af udstyr og garanti mod store værkstedsregninger

 

I bund og grund er den mere amerikansk end koreansk, den store Sorento, men det er også her at Kia for alvor har satset med et flagskib i SUV-klassen. Amerikanerne er langt mere pragmatiske med den slags end os brand-snobber i Europa, hvor vi stadig skal vænne os til det her med premium-modeller fra Kia. Alligevel så blev der solgt over 400 eksemplarer af Sorento i Danmark, hvilket selv Kia var lidt overraskede over. Men den kan trække en trailer med en bryggerhest, og så er der jo altså det her med de syv års garanti mod uventede værkstedsregninger, som jo er et særsyn på biler i denne kaliber.

Nu har den så fået et facelift, og prisen er blevet sat 50.000 kroner ned (det er aldrig sket med en tysker!), så der ryger nok endnu flere over disken, som en del af den transformation Kia er i gang med. Det er ikke så lang tid siden man kunne læse en oversigt der viste, at Kia sælger færre biler nu. Det er der nu en forklaring på, først og fremmest at der ikke ryger så mange Piccanto og Rio ud af forhandlerne, fordi det man fristes til at kalde ‘finanskrise-klassen’ er blevet væsentlig mindre. Kia sælger færre biler, men de biler de sælger koster mere.

peugeot-e-legend-concept-22-1

BILER Mon dieu, Pøsjø!

Sine steder er den lidt rustik, men alting virker solidt, godt skruet sammen og med en fornem finish, ikke mindst når det gælder interiøret. Her er det svært ikke at tænke på, at Kia helt usædvanligt ikke synes at have fulgt med udviklingen. Der er ikke noget digitalt instrumentbord, for eksempel, som hos Volvo eller Peugeot. Men der er en umiskendelig uopslidelighed over den, som en moderne udgave af den gamle Land-Rover Discovery. Der er lidt japansk bil fra 80’erne over nogen af knapperne, men de virker og det bliver de ved med, uanset om de bliver udsat for mudder eller våde labradorhår.

Det er ikke fordi der er lavet så meget om. Der en lang række tekniske opdateringer og forbedringer, og det udvendige design er ændret en smule, men i bund og grund er den ikke radikalt anderledes. Det er evolution over revolution. Der er en spartansk enkelthed over det, pakket ind i alt det luksusudstyr du kan forvente, uden at du skal lægge adskillige hundrede tusinde til prisen på vej gennem listen over ekstraudstyr. Testbilen koster 703.000 kroner og havde for 74.990 kroner ekstraudstyr, og halvdelen af det var panoramaglastag og Smart Parking Assist, som du sagtens kan undvære. Det er 700.000 kroner for en full-size SUV med firehjulstræk, 8-trins automatgear, en 200-hestes diesel og der ganzen molevitten, som man siger — samt syv års garanti.

proxy.duckduckgo.com

GADGETS Vækkeuret som brygger kaffe

Her er vi vel og mærke oppe i GT-Line versionen med alt i udstyr, for du kan få en Sorento med fornuftigt udstyr fra 453.000 kroner — på hvide plader, vel at mærke. Den har mindre udstyr, hvilket med Kia betyder, at den stadig har Apple Car Play, touchscreen, læderrat, syv sæder for nu blot at nævne noget, og den samme 200-hestes dieselmotor, selv om du i den billigste version må klare dig med baghjulstræk alene.

Kør den, og indtrykket af en bil som er stor, praktisk og robust fortsætter. Den 4-cylindrede dieselmotor som synes lidt malplaceret i Stinger fungerer her, måske fordi der har været lidt mere plads til at lyddæmpe den. Der er faktisk en hel del mere greb i underlaget end du lige regner med, og den 8-trins automatgearkasse er langt mere direkte end den 7-trins den afløser. Den dykker med næsen når du bremser, men det underbygger blot indtrykket af at du kører en stor bil, selv om du også mærker alderen.

180954-car-monza-sp1-2

BILER Den nye Ferrari du ikke kan købe

Du kan godt mærke alderen med Sorento, og den eneste forklaring på at Kia har holdt lidt igen på tech må være, at næste generation også bliver næste generation når det gælder interiøret. Men hvis du leder efter en no-bullshit SUV, som skal være en komfortabel arbejdshest med plads til det hele, masser af udstyr og en betryggende garanti, jamen så er den sgu’ her!

 

Teknisk set: Kia Sorento 2,2 CRDI GT-Line 4WD

 

Motor 2,2 turbo diesel

Ydelse 200 hk og 441 Nm @ 1.750 o/min

Præstationer 0-100 km/t 9,4 sek., 205 km/t

Forbrug 15,4 km/l

Pris 703.979 kr.

MON DIEU, EN FIN PØSJØ!

Du får nok aldrig brug for ’terræn-programmet’, men den lille Peugeot 2008 giver dig faktisk en hel del bil for pengene … med mindre du vil bytte masser af udstyr for masser af plads, for så kan du få en 3008 for de samme penge

 

2008 er i virkeligheden alt det som de danske bilkøbere gerne vil have. Den er kompakt, uden at være alt for lille, og til en god pris — og så har den lige akkurat offroad-look nok til at være på mini-SUV-crossover bølgen. Den har endda en knap mellem sæderne hvor du kan vælge mellem fem køreprogrammer, alt efter om du skal tackle is eller asfalt, klipper eller ørkensand. Men eftersom den kun har træk på forhjulene, så er det nok spørgsmålet om det gør den store forskel.

Men pyt nu også med det. Der er ingen som kører de der crossovers i terræn alligevel. Det er højst hvis de der fire-fem dage om året, hvor der er sne i din indkørsel, og der er det jo i virkeligheden mere afgørende om du har husket at få vinterdæk på.

max-verstappen

VIDEO Verstappen redder Formel 1…

Tag et nul ud af modelbetegnelsen og du ved hvor den kommer fra. Det her er i bund og grund en 208, der er lidt højere og en anelse længere, og det er der heller ikke noget galt med. Forvandlingen er overbevisende, også selv om der er brugt alle de klassiske tricks som plast på skærmene.

Det her er topmodellen rent udstyrsmæssigt, kaldet GT-Line, og så er den dullet op med farvet LED_lys i kabinen, af den slags Audi tvinger dig til at betale en formue for, dellæder på sæder samt iskold aluminium, sådan helt bogstaveligt (gearknoppen i kræver handsker sådan en kold vintermorgen). Men det gør at den vokser et nummer eller to, og det er svært at argumentere imod, at der virkelig er værdi for pengene her.

fullsizerender_1

Den har kun forhjulstræk, så hold dig fra at køre offroad. Knappen her hjælper dig ikke, når først du sidder fast…

Den 3-cylindrede motor leverer rigelig med underholdning. I GT-Line har den 130 hk, mens den i resten af modelprogrammet er sat til 110 hk — så der er lidt mere skud i bøssen, men i virkeligheden er det mest drejningsmomentet som er interessant. 230 Nm ved 1.750 o/min, det er altså ret godt fra en lille 3-cylindret turbo, da det betyder at den kan trække et langt sjette gear, og så vibrerer den ikke som mange andre 3-cylindrede motorer.

hx0rkwnfi9sutzjqctxs

BILER Henrik Fiskers nye elbil

0-100 km/t på 10,3 sekunder betyder at den er kvik, uden at være bragende hurtig, men det er rigeligt til at du kan følge med trafikken. Og så er der forbruget, nå ja, du når nok ikke de der 20,8 km/l ifølge EU-normen, men en 14-15 km/l i snit er bestemt inden for rækkevidden. Til gengæld kan du glæde dig over at alt undtagen glastaget, som du ikke har brug for, og navigationen — der fungerer bedre på din smartphone — er standard, og så får du altså en 2008 med der ganzen molevitten, som man siger, for små 300.000 kroner.

Og den værste konkurrent? Altså, hvis du kan klar dig med lidt mindre udstyr i bytte for lidt mere plads, så kan du faktisk køre af sted i den nye 3008 for de penge…

 

Motor 1,2 R3 turbo

Ydelse 130 hk @ 5.500 o/min, 230 Nm @ 1.750 o/min

Præstationer 0-100 km/t 10,3 sek,. Topfart 188 km/t

Forbrug 20,8 km/l

Pris 304.990 kr.